Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
62
•atter udfores med et rør. Herpaa traf boret paa et blaaligt gruslag,
som hvilede paa kridt, som i lag af forskjellig mineralogisk
beskaffenhed havde en tykkelse af rigeligt 500 m.
Den øverste del af dette kridtlag er meget hvidt, man anvender
■det i omegnen af Paris til fabrikation af farver. Det er i de øverste
lag af denne kridt, at de fleste sænkninger forefalder. I en dybde af
100 m. findes i denne kridt lag af flintsten, der flere gange foraarsagede
brud af boret, og det medførte en betydelig forsinkelse af arbeidet, at
dette hver gang maatte fornyes. Fra 500— 650 m. blev kridtet
mergelblandet, derpaa iblandet klorforbindelser. I 650 m.s dybde viste sig
lermergel, som paa grund af den store mængde iblandet kisel var
overordentlig haardt at arbeide i. Endelig naaede man 1 en dybde af
687 m. til lerlag, blandet med pyriter og fosforiter. Man var naaet
omtrent 5 m. i dette lag, da i 1874 det uheld indtraf, som for 9 aar
afbrød arbeidet. Man havde nemlig forfærdiget et rør til dermed at
udfore brønden, det var 1 m. 35 ctm. i gjennemsnit, havde en længde
af 220 m. og veiede 132,000 kgr. Ved et massivt heiseverk blev det
nedfiret i brønden; men da dets øverste ende endnu var 4 m. over
jorden, hørtes pludselig en dump lyd ledsaget af en voldsom rystelse i
alle opstaaende dele af stilladset. Røret havde skilt sig i 2 dele og et
.rørstykke af 100 m.s længde var styrtet ned i brønden; det 120 m.
lange rørstykke hang i heiseapparatet. At optage de 60,000 kgr.
brudstykker har medtaget de 9 aar; det har været forbundet med et
■overordentligt arbeide, og man har maattet konstruere særegne maskiner
til dermed at gjennembore stykkerne, gribe dem og løfte dem, eller
naar det ikke lykkedes at faa fat paa dem, da at knuse dem. Hertil
benyttedes ogsaa dynamit, hvoraf man endog anvendte patroner af
indtil 15 kgr.s vegi i en dybde af 600 m. og under vand.
Efter at bunden var fuldkommen renset og vandet klart, indsattes
og udforedes den med et nyt rør, hvis diameter var 1 m. 6 ctm., og
nu fortsattes uddybningen fra 677 til 719 m. Ved 704 m. traf man
paa vandførende lag, og nu sænkedes røret efterhaanden til bunden af
brønden. Det rigeligt fremstrømmende vand har en temperatur af
34V20 C., er altsaa 70 varmere end Grenelle-brøndens, og da
forskjellen i dybde mellem de to brønde er omtrent 172 m., viser det en
stigen af temperaturen med i° for hver 24 m. 5 ctm.
Den hele udgift ved dette arbeide, som paabegyndtes for rigelig
22 aar siden, har været 2,500,000 francs.
Der staar endnu tilbage yderligere at udfore brøndens ydervægge
■for at fange hele den vandmasse, man er berettiget til at vente. Der
foregaar nemlig et betydeligt vandspild paa den lange vei, vandet har
at stige, idet det udenom røret trænger ind i flere jordlag, som det
gjennemløber. Et bevis herpaa er det, at i alle brønde i en vis
omkreds er vandets temperatur torøget. Det er dette betydelige arbeide,
paa hvis heldige udførelse foretagendets udfald væsentlig vil bero, man
nu er ifærd med. Mens dette staar paa har man midlertidig ved en
■underjordisk forbindelse ledet brøndens vande ind i en af stadens
afløbskanaler.
I Danmark foretoges en artesisk brøndboring paa Holmen i aarene
1831—45 for Videnskabernes Selskabs regning. Man naaede kun til
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
