- Project Runeberg -  Naturen. (Et) Illustreret Maanedsskrift for populær Naturvidenskab / 13de aargang. 1889 /
72

(1877)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

72

den i flere lokalformer, hvoriblandt en udmerker sig derved, at den
eiendommelige tegning paa ryggen er sort istedetfor ellers gul (ach.
satanas, B.) og paa Philippinerne lever en race med sorte
undervinger; disse former i de tropiske lande er mindre end den
europæiske, da langsom udvikling i kjøligere klimater ofte synes at
befordre udviklingen med hensyn til størrelse.

Endnu i midten af forrige aarhundrede ansaaes den i Tyskland
for en stor sjeldenhed, nu er den en almindelig fremtoning, som
ogsaa er funden oftere i det sydlige Norge, ja Tromsø museum
besidder endog 2 eksplarer, som i 1882 er fangede i Maalselven og
Østfinmarken. Dens overordentlige flyveevne gjør det imidlertid
ligesaa let for den at foretage en sviptur paa et hundrede mil som
for svalen og falken. Merkeligt er det, at dens hovednæringsplante
er poteten, og at dennes almindelige dyrkning vistnok er grunden
til dødningehovedets tiltagende udbredelse i Europa. Sandsynligvis
ernærer den sig i sit egentlige hjemland af forskjellige solanum-arter
(paa Sicilien er den almindelig paa sol. melangona), mens disse i
Europa ikke har vokset tæt og talrigt nok til at kunne ernære en
større stok af slige uhyre graadige og store larver. Foruden poteten
har man fundet den undtagelsesvis paa flere haveplanter, som bignonia
catalpa, philadelphus, lycium, euonymus og daucus carota (gulerod).

Den næsten ligesaa store »konvolvulus-sværmer« (sphinx
convolvuli) er sandsynligvis ogsaa indvandret om end langt tidligere
end foregaaende, kanske allerede med agerbruget, da dens larve
næsten udelukkende lever paa agerkonvolvulus (convolvulus arvensis).
Den er almindelig udbredt i Asien og Amerika og optræder enkelte
varme sommere hyppigt over hele Europa; i det forløbne aar har
vort museum modtaget et eksemplar fra Lurø paa Helgeland, det
nordligste punkt, hvor den hidtil er bleven bemerket.

Oleandersværmeren (deilepliila neri), den pragtfuldeste af
alle europæiske aftensværmere viser sig i enkelte varmere sommere
over en stor del af Europa og er endog én gang taget i Kristiania.
Den lægger sine eg paa de i haverne udsatte oleanderbuske, men
formaar kun at frembringe 1 generation, saa forsvinder den for i et
gunstigt aar atter at indvandre fra middelhavslandene, hvor den har
sit hjem; det er neppe tænkeligt, at den nogensinde vil
akklimatiseres i den koldere del af Europa, med mindre den skulde kunne
endre sin næringsplante.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 18:11:46 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/naturen/1889/0086.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free