Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
75
skadelig i lederbutikker og endog i snustobak. Men endnu
merkeligere eksempler paa dens omnivore natur kan fremføres; saaledes
har den i Amsterdam ødelagt belægget paa speile og i Skotland
gjort skade paa sølvet i et juvelskab, hvor den forefandtes i stort
antal. I Miinster i Westphalen bemerkedes den første gang i 1877,
i Berlin optraadte den i stor masse i 1888, forøvrigt er den
iagttaget langt sjeldnere i Syd- og Østtyskland end i det nordlige. Til
Skandinavien synes den at være indvandret forholdsvis tidlig, idet
Thomson allerede i 1863 opgiver den at være funden i Stockholm,
Qpsala og Westerås. I Bergen har jeg som gut fundet den flere
gange omkring 1870—71 og senere ofte i Kristiania; ja nu har den
endog faaet arktisk borgerret, idet jeg november 1888 fandt et
eksemplar krybende paa mit skrivebord her i Tromsø og nogle dage
senere et til i noget papiraffald. I Finland er den hidtil kun
bemerket i Helsingfors, men jeg har ikke seet nogen opgave over,
naar den der viste sig for første gang. I Sydeuropa er den kjendt
fra Lombardiet, men ellers synes den hidtil at have befundet sig
bedst i de kjøligere klimater; udenfor Europa og Lilleasien er den,
saavidt jeg ved, hidtil ikke bemerket, men al sandsynlighed taler
for, at den engang med tiden vil blive en fuldstændig kosmopolit.
Af insekter, som mennesket selv med hensigt har indført og
akklimatiseret, ved jeg foruden bier og diverse sorter silkeorme kun»
at nævne humier, som i agerbrugets tjeneste er bleven indførte til
Australien og New Zeeland. Forat kløverblomsterne skal blive
befrugtede og frembringe frø trænger de som bekjendt til assistance
af insekterne, og det er da humierne, som her spiller en hovedrolle..
I de nævnte lande vilde nemlig kløveren tidligere ikke sætte frø,
indtil man fandt paa at indføre humier, hvilket forsøg lykkedes over
al forventning, saa kløveren der er bleven frøgivende som andetsteds,
medens humierne synes at trives udmerket i sine nye hjem.
J. Sparre Schneider.
Australien.1)
Australiens flora søger sin stolthed i forbausende størrelse, og omfatter
de høieste træer i verden, træer som i høide men rigtignok ikke i tyk-
’) Se forrige no.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
