Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
85
paa en hidtil uanet maade og at indføre i universet begreberne alder
og udvikling, begreber som hidtil udelukkende var forbeholdt en
klasse jordiske fænomener. Hensigten med nærværende foredrag er at
vise, hvad disse ord alder og udvikling, anvendt paa stjernerne, vil
sige, og hvad det er, som har ledet til at indføre dem i videnskaben.
Ordet alder forudsætter en tilværelse, som har en begyndelse, en
udvikling, en ende. »Alder« indeslutter i sig en kreds af fænomer, som
kan maales i tid. Det, som er evigt, har ingen alder.
Udtrykket »stjernernes alder« tilkjendegiver da, at disse stjerner er
undergivet lovene for en udvikling i lighed med den, som viser sig
for os hos vor klodes organiske væsener.
Disse stjerner altsaa, hvis lys synes at være overjordisk og af en
ren himmelsk natur, disse stjerner, hvis uforanderlighed saa ofte har
været taget som symbol paa uforanderligheden selv, og som vor
skolelærdom og vore traditioner har vænnet os til at betragte som himmelens
evige fakler, de er dog, ligesom vore jordiske væsener, undergivet lovene
for fødsel og død, ogsaa de staar i afhængighedsforhold til tiden og
undergaar forandringer, som om de var levende væsenere. Stjernerne
er sole ligesom vor egen, og de er underkastede udviklingslove, hvoraf
da igjen for dem følger en begyndelse, en virksomheds ligesom en
forfaldsperiode og en ende.
Læren om en udvikling af stjernerne er endnu ikke
fuldstændig og studeret i alle sine dele, men den paatrænger sig nu, og den
bør indføres i videnskaben, for hvilken den vil betegne et af de vigtigste
fremskridt, en af dens smukkeste erobringer.
Vi vil da i korthed undersøge, hvorledes ideen om stjernernes
udvikling følger af de opdagelser, som er gjorte i astronomien siden
renais-sancens tid, og hvorledes spektralanalysens sidste erobringer har tilladt
os at trænge ind i bygningen af et saa stort antal af disse i det
umaa-delige himmelrum udbredte sole, at vi med høi grad af sandsynlighed
kan inddele dem efter deres relative alder, det vil sige efter det punkt
i udviklingen, til hvilket de er naaede i det uhyre løb, de er kaldet til
at gjennemile.
Tanken om en udvikling i lignende betydning, i hvilken vi tager
den, finder vi fremsat allerede i de græske filosofiske skoler. Og
det kan igrunden ikke forbause os; thi disse merkelige skoler har med
en ganske forbausende sans for naturfænomener diskutteret alle ideer,
forsøgt at løfte alle problemer og fremsat de høieste sandheder. Vi
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
