Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
9i
at paavise paa grund af den kraftige udstraaling fra den uhyre atmosfære,
hvis udstrømninger skjuler de andre straaler. Alt tyder her paa et
sollegeme i den kraftigste aktivitet, og denne vil den beholde gjennem
umaadelig lang tid.
Efter Sirius, som er himmelens prægtigste stjerne, og som efter
videnskabens udsagn endnu vil vedblive at være det gjennem lange tider,
finder vi som en stjerne, der er omgivet af en mægtig atmosfære af
vandstofgas, Vega, i stjernebilledet lyren. Ogsaa den er en hvid stjerne.
Man antager, at ogsaa denne sol har en overordentlig høi temperatur,
og at den endnu gjennem umaadelige tider vil være i virksomhed og.
udstraale lys. Disse to eksempler paa stjerner i fuld udvikling og
solvirksomhed er maaske de mest bemerkningsværdige, men ikke de
eneste. Der findes paa himmelen et stort antal stjerner henhørende til
denne klasse, ja vi kan endog sige, at størstedelen af de for øiet
synlige stjerner hører did. Men samtidig har man opdaget en anden klasse
af stjerner, hos hvem spektrets karakter viser en allerede langt
fremskreden fortætning.
Istedetfor disse mægtige atmosfærer af vandstofgas, viser analysen
et lavt, tæt, gasartet dække, som væsentlig er dannet af metalliske
dampe. Vi gjenfinder hos dem nøiagtigt det samme som hos vor sol;
thi ogsaa den hører til denne klasse af stjerner, hvis virksomhed
vistnok endnu er kraftig, men som dog, om vi kan anvende et sligt udtryk
her, har tilbagelagt, hvad vi kunde kalde sin ungdomstid.
Ialminde-lighed staar disse stjerners farver i et bestemt forhold til deres beskaf
fenhed. De har ikke længere den glans, den blændende hvidhed, som’
er karakteristisk for stjernerne af første klasse, og nogle af dem er gule
eller endog orangefarvede.
Som eksempler paa saadanne stjerner kan vi først og fremst nævne
vor sol, som, saaledes som netop bemerket, ikke længere hører til
første klasse. Dernæst kan vi nævne Aldebaran i tyrens øie. Vi ser
den om vinteren som en temmelig klar stjerne, noget over og tilhøire
for stjernebilledet Orion. Tænker man sig en bue gaaende igjennem
de tre stjerner, som danner karlsvognens vognstang, og denne bue
forlænget, vil den træffe paa Arcturus, en stjerne, hvis røde lys tyder paa
en allerede langt fremskreden udvikling.
Men der findes endvidere stjerner, som er naaede til en endnu langt’
mere fremskreden grad af sideral udvikling. Her røber spektret paa en>
uomtvistelig maade tegn paa en skjæbnesvanger afkjøling. Det violette,
denne de høie temperaturers farve, mangler her næsten aldeles. Sam’-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
