Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Kormoranfiske i Japan.1)
I Japans klare fjeldbække forekommer der en eiendommelig fisk,
der hører til laxenes familie og hvis videnskabelige navn er plecoglossus
altivelis. Fisken, der af japaneserne kaldes »Ai«, staar ørreten temmelig
nær, bliver 35—40 cm. lang, er sølvhvid med en gul plet paa hver
skulder. Den er overordentlig velsmagende og er af alle Japans
fiskesorter den, som ansees for den bedste, og som opnaar den høieste
pris paa markedet. Det er derfor naturligt, at man har opfundet mange
listige maader til fangst af fisken; en af de listigste er anvendelsen af en
fugl, kormoranen eller aalekraken som fisker.
Som det vil være mange af læserne bekjendt, anvender man ogsaa
i Kina kormoraner til fiskefangst, og fuglene er saa vel dresserede, at
de ganske som gode jagthunde adlyder sin herres raab eller fløiten og
paa hans befaling, fra baadripen, hvor de har sit sæde, styrter sig i
vandet. Imidlertid er fangstmaaden i Japans rivende fjeldbække rent
forskjellig fra den, som drives i Kinas mudrede og rolige elve, og,
saavidt jeg ved, er den japanesiske fangstmaade ganske ukjendt udenfor
landet, hvad der har sin naturlige forklaring i, at den drives om natten
og foregaar i egne, der ligger langt borte fra de almindelige ruter.
For at faa rede paa den eiendommelige fangst foretog forf. en tur
til en liden elv en dagsreise fra Tokio. De notiser, jeg gjorde paa
denne tur, vil forklare, hvorledes fiskerne bære sig ad.
Den 8de sept. 1886 forlod vi vort kvarter kl. 8 om aftenen forat
træffe den fisker, vi skulde følge med. Det var en maanelys, klar aften,
høist uheldigt fiskeveir, efter hvad der blev sagt. Elven dannede to
arme med rivende strøm, hver arm tyve til femti meter bred. Under
flomtiden svulmer den sterkt, saa den oversvømmer landet i flere
hundrede meters bredde ligetil de høie skrænter, som paa begge sider
indeslutter dalen. Fiskeren, der var forsynet med en brændende
tyrifakkel, ventede os ved den stenede elvebred. Fuglen, han havde
med sig (en art pliolacrocorax), var meget tam og sad ganske rolig paa
en sten i nærheden. Omkring den nedre del af halsen paa den er der
lagt et temmelig stramt baand; til dette er der, mellem fuglens skuldre,
fæstet den ene ende af et stykke bambusrør, hvis anden ende er
fastgjort til snoren, i hvilken fuglen holdes. Bambusstykket er saa langt,
at fuglens vinger gaar fri af snoren og har til hensigt at hindre, at
snoren vikler sig om fuglens vinger, mens den er under vandet.
1) Af P. L. Jouy i Ihe American Naturalist.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
