- Project Runeberg -  Naturen. (Et) Illustreret Maanedsskrift for populær Naturvidenskab / 13de aargang. 1889 /
135

(1877)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

135

Denne afvigelse fra forældrene spiller nu en overmaade stor
rolle i den organiske verden. Flytter forældrene hen til et andet
klimat, til andre naturforholde end de, under hvilke de er fødte, saa
\ il disse nye forhold have en indvirkning paa dem, der kanske først
vil vise sig tydelig hos deres afkom; er saa de nye
eiendommelig-heder, der viser sig hos børnene, af den art, at de biir bedre
skikkede til at leve under de nye forhold, saa vil de udvikles end
mere hos dem, og deres børn vil have dem i endnu høiere grad;
herved kan der lidt efter lidt udvikles helt nye racer eller endog
nye arter. Dette er, hvad der kaldes progressiv arv, idet de hos
forældrene allerede tilstedeværende eiendommeligheder træder
tydeligere i dagen hos børnene.

Dernæst har vi den ting ved nedarvingen, at mandens
egenskaber som regel nedarves paa de mandlige efterkommere og
moderens egenskaber paa de kvindelige, hvad vi kalder
begrænsningen til kjønnene. Dette træder skarpest frem ved de saakaldte
sekundære kjønskarakterer, som mandens skjæg, dybere stemme,
kraftigere muskulaturer, kvindens rigere fedtdannelse, længere haar
og melkekjertlernes bygning. Men det strækker sig ogsaa til andre
egenskaber, og ganske udpræget er dette med hensyn til de
aande-lige eiendommeligheder. Hvad vi kalder nervøsitet, er jo som oftest
et særkjende for det kvindelige kjøn, og hvis De vil se Dem lidt
om blandt Deres damebekjendtskaber, er jeg sikker paa, at De vil
finde adskillige exempler paa, at nervøse mødre har døtre, der er
endnu mere nervøse end mødrene, er mere modtagelige for indtryk
end dem, har mindre evne til at staa imod i livets kampe o. s. v.
Akkurat det samme kan De forresten finde blandt mændene, men
mindre hyppigt. Herved er forresten at merke, at mange
egenskaber ikke bemerkes i alle aldere, men er indskrænkede til
bestemte alderstrin og at de, naar de er arvede, forst gjør sig
gjæl-dende paa det alderstrin, da de har vist sig hos avlerne. Et barn
af en nervøs fader eller moder behøver ingenlunde at vise tegn paa
sit nervøse temperament i barneaarene. — Nervøsitet kommer med
aarene, paa samme alderstrin, da den gjorde sig gjældende hos
avlerne. Ogsaa her gjør den progressive arv sig ofte gjældende, idet
hvad der hos avlerne kun var noget, der gjorde vedkommende
pikant og interessant, hos åtkommet er en sygelig nervøsitet,
der grænser til galskab. Der er ingen tvil om, at mangen sinds.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 18:11:46 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/naturen/1889/0149.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free