Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
147
samlet denne art uden at have lagt merke til noget saadant forhold;
den største af slegtens arter, m. pollexiana, finder jeg derimod
stadig fastklamret til hy dro ider (en slags polyper).
En ægte parasitisk levevis fører derimod flere hyperider,
der opholder sig paa manæter (med us er), og hvoraf etpar arter
ogsaa forekommer ved vore kyster. En af disse, tamia medusarum,
har jeg taget nogle gange i Tromsøsundet paa de store glasklare
manæter; selv er den ogsaa gjennemsigtig og let at overse i sin
verts geléagtige masse. Efter observationer af prof. Blanc i
Kie-lerbugten er det kun om høsten, at en anden art, hyperia galba,
lever som parasit, mens den om vinteren oftest træftes frit paa
bunden.
Om en mere uegentlig parasitisme af stor interesse beretter
franskmanden Chevreux. En af de saakaldte »troldkrabber« (maja
sqvinado), der er af et meget trægt naturel, pleier at være bevokset
med en hel skov af alger, som hjælper den i høi grad til at
torskaffe sig opholdet, da den ganske skjult af algerne har let forat
gribe sit bytte, paa samme tid som den herved er beskyttet mod
efterstræbelse af sine fiender. Chevreux har da i denne
bevægelige skov fundet ikke mindre end 23 forskjellige arter amphipoder,
deriblandt den ovenfor nævnte lofystius sturionis, og alle disse
drager vistnok samme nytte af den som majci’en, uden at forulempe
denne paa anden maade end ved nu og da at berøve den et
godt bytte.
Mens vistnok hovedmassen af amphipoder streifer frit
omkring, om de end ikke fjerner sig langt fra sine tilholdssteder, gives
der dog ikke faa, der ligesom har naaet et mere fremskredent
standpunkt og bygger boliger for sig og sit atkom. Saaledes synes
samtlige ampeliscider at danne sig rør af ler, mens
siplionoe-cetes, amphitoe, podocerus, cerapus m. fl. spinder sammen smaasten,
tangstumper o. 1. til en rede; enkelte bøier om kanten af et algeblad
aldeles som bladviklerne blandt sommerfuglene.
De allerede tidligere nævnte ampeliscider udgjør overhovedet
en meget eiendommelig gruppe; jeg har før nævnt deres merkelige
øine, og hertil kommer det sterkt fra siden skiveformigt
sammentrykte legeme, der kun har faa sidestykker blandt andre familier.
Det er udprægede dybvandsformer, som kun holder til paa blød
bund, hvor de lever temmelig selskabelig; den som rørboer tidligst
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
