Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
167
være vanskelig at faa tag i med de primitive apparater, som staar
til fiskernes raadighed. De måa derfor sammenjages paa et mindre
rum, hvad der sker ved, at et stort antal baade, bemandede med
hujende og skrigende striler, ror ind i noten, slaar ring om flokken
og jager den ind under land, hen til en beleilig fangstplads, hvor
stranden er nogenlunde jevn og flad. Har det endelig, ofte efter
langvarigt stræv og altid efter en uendelig spektakel, lykkedes at
faa dyrene samlede paa et forholdsvis lidet rum, lige ved stranden,
saa kastes der atter en not udenom flokken, enderne føres iland
saa-ledes som ved m, m, antydet og den interessanteste del af arbeidet,
slagtningen, begynder. Forat forhindre at dyrene, under den jagt,
som nu skal foregaa, render gjennem den indre not, pleier der,
saa-ledes som billedet paa den vedheftede planche viser, at lægge sig
endel baade ved notkanten. Ved at plaske i vandet med aarerne
og ved hujen og skraal skræmmer folkene i disse baade hvalerne
indover mod land og forhindrer desertering.
Endel baade, hver med en harpunér i forstavnen, ror nu ind i
noten og begynder at forfølge de enkelte dyr. Herunder gjælder
det at komme dem saa nær ind paa livet som muligt, da harpunen
ikke kastes, men stikkes ind i dyret ved hjælp af et langt,
løstsiddende træskaft, som trækkes ud, saasnart harpunen har faaet tag.
Selve harpunen, der er omtrent ’/o meter lang, bestaar af en
centimeter tyk jernstang, som i sin ene ende er forsynet med en holk,
i hvilken træskaftet passer ind. I den anden ende bærer den en
bevægelig spids, der dreier sig om et slags hængsel og derved kan
stilles enten paralelt med skaftet eller paatvers af det. Spidsens
indretning vil uden videre forklaring forstaaes af billederne F—H og
D—E paa fig. 1. At disse fremstiller de første en ældre harpunmodel,
de to sidste en nyere form, der i de senere aar er begyndt at komme
i brug. Den første er aldeles ens med de harpuner, som i forrige
aarhundrede benyttedes af bergenske hvalfangere til fangst af de
store hvalarter, kun endel mindre.
Naar harpunen skal gjøres færdig til sit brug, sættes der en tyk
tougring om den nederste del af spidsen, saaledes som fig. 1 H, t viser,
og til skaftet fæstes der et toug, hvis anden ende er ført i land.
Stikkes nu vaabenet ind i dyret, saa skyves tougringen af og naar
touget strammes, slaar spidsen ud i stillingen fig. 1, G. Dermed er
dyret vel fortøiet og kan nu slæbes ind i fjæren for at slagtes.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
