- Project Runeberg -  Naturen. (Et) Illustreret Maanedsskrift for populær Naturvidenskab / 13de aargang. 1889 /
202

(1877)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

202

nogen myrevagt, men som forresten ligner de myrevenlige arter
aldeles, de mangler ogsaa de Miillerske legemer.

Vi har i det foregaaende bestandig forudsat som givet, at
myrevagten virkelig er til fordel for de myreholdende cecropier, at
de i sin besætning har en virksom sikkerhedsvagt. Beviset for at
saa er tilfældet ligger i den iagttagelse, at imbaubatræer, der af en
eller anden grund ikke er bleven forvandlede til myretuer altid bliver
opspiste af bladklipperne. Paa sine ekskursioner i provinsen Sta.
Catharina lykkedes det Schimper, mellem hundreder af myrebesatte
træer, at finde ti —tolv stykker, som var ubeboede. Men disse
var bestandig slemt medtagne af bladklippe.rne og stod
derfor i størrelse tilbage for de beboede. Bladklipperne
synes i virkeligheden at have en særlig forkjærlighed netop for
cecropiabladene, og det er derfor noksaa forstaaeligt, hvordan de
beskrevne høist merkelige tilpasninger kan være tilblevne under
stadigt pres af kampen for tilværelsen, ved gradvis opsummering af
smaa hensigtsmæssige’ afvigelser.

Naar vi endelig tilføier, at myrerne enten af sine ekskrementer
eller af saft, som de forstaar at afvinde leddenes indre væg,
fremstiller en brun masse, af hvilken de opbygger smaa celler, i hvilke
eggene lægges, og større rum, hvor dronningen opholder sig, og at
de inde i leddene driver kvægavl, idet de holder skjoldlus, som
afsondrer en honninglignende saft — ja, saa har vi gjengi vet det
væsentligste af Schimpers undersøgelser over imbaubaen.

Meget lig imbaubaen i tilpasningernes princip om end ikke i
deres form er nogle sydamerikanske acacier, særlig acacia
sphæro-cephala, en sterkt grenet busk eller et lidet træ, med store, dobbelt
fjærdelte blade og kuglerunde blomsterhoveder.

Som saa mange andre acacier og andre planter er ogsaa denne
rigt besat med torne, der yder et ganske virksomt værn mod de
firføddede dyrs efterstræbelser. Farligere end dem er imidlertid for
det tropiske Amerikas vedkommende bladklipperne, hvem tornene
ikke generer. Mod dem har planten skaffet sig beskyttelse paa
samme maade som imbaubaen, kun med den forskjel, at den ikke
indkvarterer sin armé i nogen hul stamme, men i de rummelige hule
torne. Indenfor spidsen af disse borer myrerne sig et hul, hvorefter
de indretter det indre til en bekvem bolig, fra hvilken de ved den
mindste forstyrrelse stormer frem, færdige til angreb. Myrerne er

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 18:11:46 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/naturen/1889/0234.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free