Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
233
med »Fox«, ved De ligeledes; at jeg i slutningen af oktober fik post
fra Ivigtut med melding om, at min kajakpost havde naaet »Fox«,
og at denne ikke kunde afhente os, ved De dog muligens ikke.
Hvad vinteren angaar, da har vi tilbragt den saa behageligt som
vel muligt. Vi har drevet paa jagt, søfuglejagt, rypejagt og renjagt,
vi har boltret os i kajak efter bedste evne, uden at nogen af os er
omkomne, hvilket er en stor merkelighed; vi har færdedes rundt og
besøgt bopladserne i Godthaabs omegn. Og alle som en, tror jeg,
har vi faaet Grønland og grønlænderne kjær, — de fleste af os
finder vistnok, at vinteren flygtede vel hurtig.
To gange har jeg forsøgt paa atter at komme ind paa
indlandsisen, skjønt en dertil skikket proviant ikke var at opdrive. Den
første gang var i slutningen af marts; vi tog ind til Ameralikfjorden,
jeg vilde gjerne se, hvorledes indlandsisens overflade egnede sig til
befaring om vaaren. Et vedholdende styggeveir med varm vind og
snefog hindrede os imidlertid, og da man ved kolonien havde sagt
os, at skibet kunde ventes de første dage i april, blev vi tvungne
til at vende tilbage med uforrettet sag. Da imidlertid intet skib
kom, gik jeg i begyndelsen af april i kajak ind til den fastfrosne
fjordis i bunden af Godthaabsfjorden. Over isen gik jeg paa ski
sammen med to grønlændere, som havde fulgt med fra et sted inde
i fjorden, som heder Kornok, ind til Ujararsuak ved bunden af
fjorden, et sted, hvor der findes store og talrige ruiner efter de
gamle nordboere. Herfra haabede jeg i nogenlunde kort tid at
kunne trænge ind paa isen. Men bræelven (fra indlandsisen), som
var svulmet op, havde fyldt dalen og brudt isen op, saaledes at der
i bunden af dalen var aabent vand. Den sparsomme tid tillod ikke
at gaa den længere vei overland ind paa indlandsisen, og saaledes
blev jeg da for anden gang nødt til at vende om.
Jeg havde dog nu seet saa meget, at snefaldet paa indlandsisen
var betydelig mindre end ude ved kysten. Den 14de april vendte
jeg tilbage til Godthaab. Dagen efter kom »Hvidbjørnen«.
Jeg tror, for de fleste af os blev glæden ved udsigten til atter
at komme hjem ikke lidet blandet med vemoden over at skulle
forlade Godthaab og dets beboere.
Efter at have tilbragt over V2 aar i den gjestfrie danske koloni
Godthaab, kan jeg ikke slutte denne min foreløbige reiseberetning
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
