- Project Runeberg -  Naturen. (Et) Illustreret Maanedsskrift for populær Naturvidenskab / 13de aargang. 1889 /
239

(1877)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

239

rigtigt derimod, skulde straaene tages fra den, og den fik et stykke frugt
som belønning. For at undgaa feiltagelser derved, at aben hørte af
tonen, naar den var kommen til det rigtige antal straa, blev det lært
den, at naar den skulde levere to eller tre straa, skulde den holde det
første, eller de to første, i munden, til den havde plukket ud det
rigtige antal.

Saa snart dyret forstod, hvad den skulde gjøre, og havde lært at
forbinde de tre tal med deres benævnelser, hændte det aldrig, at den
tog feil af antallet. Derpaa blev undervisningen paa samme maade
udstrakt til fire straa og derpaa til fem. Med dette antal lod jeg det bero
af grunde, som jeg straks skal anføre. Senere har dog en af vogterne
forsøgt at gaa videre, men resultatet har været som man kunde vente.
Skjønt aben meget sjelden gjør nogen feil, naar den skal række frem
et, to, tre, fire eller fem straa, og skjønt den i regelen tæller rigtig,
naar det er seks eller syv det gjælder, saa biir resultatet mere og mere
usikkert, naar man kommer opover til otte, ni eller ti. Om den da
giver det rigtige antal eller ikke, synes at være rent tilfældigt, men
alligevel er det tydeligt nok, at den forstaar, at ordene syv, otte, ni og ti
betegner antal høiere end de andre; beder man den om et antal straa
høiere end seks, saa rækker den altid frem mere end seks straa og altid
mindre end ti, men den er aldrig saa nøiagtig i sin tælling, som naar
man holder sig til tallene under seks. I det hele viser det sig altsaa,
at aben utvilsomt formaar at tælle til fem, men at dens tælling biir mere
og mere usikker, jo længere man kommer opover forbi dette tal.

Det fortjener at lægges merke til, at aben meget ofte, især naar
den havde med tal over fem at gjøre lagde et langt straa sammen, saa
det kom til at se ud som to — ogsaa en tankeoperation, der havde
med regning at gjøre. De yderst sjeldne feil, den nu gjør ved tælling
af op til seks straa, skyldes næsten bestandig saadanne forsøg paa at
fordoble et straa. 1 denne forbindelse maa det ogsaa erindres, at paa
grund af den ovenfor omtalte fremgangsmaade — at dyret maa putte
hvert enkelt straa i munden, indtil det forlangte antal er tilveiebragt —
trækkes der temmelig store veksler paa dens taalmodighed, og den er
ingenlunde uudtømmelig. Det er derfor let at forstaa, at naar den
lægger straaet sammen, saa sker det for hurtig at faa det forlangte antal
fuldt og spare arbeide ved udplukningen. Men selvfølgelig tæller ikke
vi de saaledes fordoblede straa for to, og saa meget merkeligere er
derfor dens ihærdighed i stadig at forsøge at paadutte os dem. Forøvrigt
er jeg tilbøielig til at tro, at abens usikkerhed i at behandle tallene seks
og syv mere skyldes den omstændighed, at den taber taalmodigheden

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 18:11:46 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/naturen/1889/0271.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free