Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
244
lande«, og i aarhundredets sidste fjerdedel (1192) havde byen »overflod
paa alting, men tørfisk, som kaldes skrei, i saadan mængde, at det er
uden maal og grænse.«1)
Handelen paa udlandet, hvilken dreves hovedsagelig paa England,
synes før hanseaterne fik overvegten,* 2) altsaa indtil det 14de aarhundrede,
at have ligget i hænderne paa de aristokratiske etter. I 1232 omtales i
Bergen en nordlandsk høvding, Paal Vaagaskalmes gaard.3) Han
var lendermand4) og boede paa Dønnæsøen, men havde eiendom i
Vaagen, hvorfra han, som navnet antyder, var. En søstersøn af denne
Paal Vaagaskalme, hirdmanden Arne, blev dræbt under et stevne i
Vaagen (1224), ved hvilket Skule Jarl og Sigurd Ribbung var tilstede,
hvilket viser stedets betydning som samlingsplads. Paal var ogsaa her
samme sommer,5) maaske for tillige at gjøre fiskeforretninger. Vaagen
synes dog ikke at have været kjøbstad paa den tid, men vel et sted,
hvor fiskerne indfandt sig for at afhænde sine produkter og indkjøbe
sine fornødenheder, eller med andre ord: satte handelsmændene stevne.
Et lignende forhold finder endnu sted selv udenfor de almindelige
markeder, f. eks. paa Andøen, hvortil handelsmænd fra Kvæfjorden og
Tromsø kommer i fiskehentningstiden (12te juni) forat gjøre fiskeindkjøb.
Muligt var der flere mægtige mænd i Nordland, som drev fiskehandel
og havde sin »stue« i Bergen, om historien end ikke har opbevaret
deres navne. Senere blev det nødvendigt at eie eller leie oplagssted
iland, hvis man vilde være selvstændig, eller varernes beskaffenhed ikke
tillod deres salg paa torvet; thi kjøbstadsretten for Bergen af 1274
forbød at sælge tørfisk, tran og sild fra fartøi. Dette paabud var dog ikke
til hinder for, at nordlændingerne seilede med deres fiskevarer til deres
forretningsvenner i Bergen. Denne bergensfart samt den smaahandel,
der dreves med fartøier inde i fjordene og paa fiskeværene, og mod
hvilken der blev udgivet flere forordninger, gjorde imidlertid, at Vaagen
tabte i betydning. En retterbod, given af Haakon Magnussen 1370,
yderligere indskjærpet 1377, og som paabød, »at alle inden- og
udenlandske varer skulde føres til kjøbstæderne og der sælges og kjøbes paa
torvene for rede penge, som lovbogen og vore for ældres
(for-gjængeres) retterbøder tilsiger«, lader ikke til at have gjort stillingen
bedre. Muligt regnedes Vaagen ikke til kjøbstæderne; thi ved
forordning af 19de august 13846) blev det direkte paalagt de i Finmarken
’) Se Langebeks Scriptores rerum Danicorum V.
2) De tyske kjøbmænds stilling i Bergen grundlagdes ved frihedsbrevet af 1294.
3) Dr. Yngvar Nielsen : »Bergen fra de ældste Tider til Nutiden«. Kristiania 1877.
4) Blev lendermand julen 1218—19. Døde 1245.
5) Heimskringla.
6) Professor Munch. 20de august 1385 (Suhm).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
