Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
254
siag med hoven. Libellerne vogter sig i det hele taget kun da for hoven,
naar denne bliver bevæget. Stiller man sig ganske rolig ved bredden
af et kjern, kommer de uden frygt lige i nærheden af en og fanges da
let ved et hurtigt og raskt slag med hoven. Med flere arter f. eks.
bien, humlen og kaalsommerfuglen anstillede Plateau ogsaa forsøg i et
halvmørkt værelse og lod dem her have valget mellem en ubevægelig
og en bevægelig aabning i vindueslugerne; den sidste var anbragt
mellem centrum og periferien paa en roterende skive af 55 cm.s diameter.
Dyrene blev altid først gjort fortrolige med værelsets halvmørke,
hvor-paa de blev slupne løs i lige stor afstand fra begge aabninger. Trængte
der lige meget lys ind igjennem begge aabninger syntes dyrene ikke at
foretrække nogen bestemt af dem. Var dette derimod ikke tilfælde,
søgte de altid mod den aabning, der var lysest. Var det den
bevægelige aabning, hvorigjennem der kom mest lys, fløi de i spiraler imod
denne, idet de paa en paafaldende maade søgte at afpasse sin flugt
efter aabningens roterende bevægelse; de viser altsaa ogsaa her evne
til at kunne iagttage bevægelser. Disse forsøg giver ogsaa en forklaring
af den kjendsgjerning, at insekterne trods deres daarlige evne til at se
dog f. eks. let og sikkert kan flyve ud og ind mellem et træs tætte
løv; de søger vel ogsaa her de aabninger mellem bladene, hvorigjennem
der kommer mest lys og bliver vel disse endnu tydeligere var, idet vinden
sætter bladene i bevægelse og derved ogsaa disses mellemrum.
Hermed har Plateaus undersøgelser over leddyrenes synsevne
faaet en foreløbig afslutning. Sammenfatter vi de opnaaede resultater,
bemerker vi, at de, bortseet fra en eller anden afvigelse i detaljerne,
staar i fuld samklang med de iagttagelser, andre forskere, f. eks. Exner,
Forel, Carriére har gjort samtidig eller tidligere.
De med enkle øine forsynede tusindben, edderkoppe, skorpioner
og sommerfuglelarver kan gjøre forskjel paa lyst og mørkt; lyse flader
■af større udstrækning kan de ogsaa iagttage, naar de er lige i nærheden.
Kun hos larverne og jagtedderkopperne kan man tale om evne til med
mere eller mindre utydelighed at kunne iagttage et legemes grænse og
form. Den afstand, hvori de derved kan se, er yderst liden, og
strækker sig kun til 1 — 2 cm. De sidstnævnte dyr samt skorpionerne
biir langt lettere var en gjenstand, der bevæger sig, end en, der er i
ro. Forøvrigt hjælper alle de leddyr, der har enkle øine, sig ved den
yderst fine følelse, de har i sine følere, ben, som hos væveren, sakse
(skorpionen), eller i særegne haarbuske som hos larverne. Benyttelsen af
disse organer samt evnen til at kunne iagttage gjenstande, der er i
bevægelse, samt større belyste flader, gjør det muligt for dyrene at kunne
løbe forholdsvis hurtigt omkring mellem hindringer, at gjøre bytte og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
