Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Udbyttet er selvfølgeligt meget forskjelligt. Som almindeligt godt
fiske regnes for en garnbaad 3—400 og for en linebaad optil 200 paa
natstaaet redskab. Meget godt kaldes fisket, naar udbyttet er
henholdsvis 6—800 og 400. Over dette antal regnes det for rigt. Tusind til
halvandet tusind pr. garnbaad er ikke sjeldent, især paa overstaaet
redskab. Undtagelsesvis er fangsten gaaet op til halvfjerde tusind. Faaes
mere fisk, end baaden kan bære, skibes den med mindre heldige
kammerater, eller den del af redskab og fisk, som ikke kan medtages,
nedsættes, eller ogsaa »hankes« endel af fisken ind, det vil sige, den
trædes paa liner og slæbes efter baaden. Hvormeget en baad laster,
afhænger for en stor del af veiret. Ripelad er en garnbaad med 12—1400
fisk og redskab, en linebaad med 6—700.
Ligesom man under vaarsildfisket skjelner mellem nordre og søndre
fiske, saaledes skjelnes i Lofoten mellem øst- og vestlofotfiske, idet
man regner til Vestlofoten strækningen vestenfor Gimsøstrømmen. I
tidligere dage, da kommunikationsmidlerne var faa, kan grunden til en
saadan deling forstaaes ; thi almuen flyttede da mindre, hvorfor fisket,
hvis udbytte er i høi grad afhængigt af antallet af fiskere, fik en mere
udpræget karakter af øst- og vestlofotfiske, idet disse fortrinsvis søgte
de steder, hvor fisket havde slaaet til det foregaaende aar. Efterat
man har faaet telegraf er almuen bleven mere flytbar, hvorved den
skarpe grændse er mere og mere bortfalden. Som regel forekommer
skreien hvert aar begge steder om end i forskjellig mængde for de
forskjellige vær. Et aar kan saaledes hovedfisket falde for Elenningsvær
og Stamsund eller Ure, et andet for Hopen og Moskenæsværene, altsaa
baade i Øst- og Vestlofoten. Et tredie aar kan det falde for Balstad
og Vaagene o. s. v. Hvad der har holdt sig trods telegraf og
dampskibe, er ulysten til at ro vestenfor Urebjerget. Dette staar der fremdeles
som en herkulesstøtte undtagen for fiskerne fra Velfjorden, Vegø, Tjøtø,
Gildeskaal og Beiern. Som en modsætning øver Østnæsfjorden og
Raft-sundet en særegen tiltrækningskraft.
Trods det haarde farvand og aarstiden er forlis ikke saa hyppige.
Paa grund af det store antal baade, som færdes samtidigt paa søen,
reddes derhos en stor del af de forliste. Fra 1875 — 8 7 forliste saaledes
ialt 968 mand, hvoraf 711 reddedes. Ialt har lofotfisket krævet fra
1861 —1887 699 ofre1) eller lidt mere end 1 (x.n) af tusind aarligt.
En stor procent af forlisene kunde efter de af opsynet i de senere
aar gjorte optegnelser have været undgaaede. Af de 206 forlis, som
det har optegnet fra 1878-—1887, anser det kun 128 for utilregnelige, *)
*) I 1888 omkom 29 paa søen.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
