Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
282
skaber. Hver betjent har sit distrikt. Enkelte af disse har en
udstrækning af et par mile, og alle omfatter flere vær. Ved siden af sin
politivirksomhed, der strækker sig til fiskehavet og havnene saavelsom til
landjorden, har betjenten tillige at forrette som forligsmægler samt at
indsamle et ikke ubetydeligt statistisk materiale. Fra 1861 til 1888 har
maximum af antallet af de ilagte bøder været 1.6 og minimum 0.17 %
af det samlede belæg. Herved maa imidlertid lægges merke til, at de
bøder, som ilægges for forseelser paa søen, rammer som regel den hele
baadbesætning, mens boden i formen kun forelægges høvedsmanden.
Denne indtager en særegen stilling til det øvrige mandskab, et forhold,
som i flere retninger har noget patriarkalsk ved sig, da han i det
forresten ikke meget omvekslende livs forskjetlige forhold ansees som dets
talsmand og ansvarlige beskytter. Han har ubetinget kommando paa
baaden under udøvelsen af bedriften; alt kjøb og salg samt andre
transaktioner vedrørende laget foregaar kun gjennem høvedsmanden, om denne
end kan i mange tilfælde først raadføre sig med de andre; er en af
besætningen syg, vil man, selv om hans tilstand ikke fordrer det, ofte
se høvedsmanden følge harn til lægen; er en mand indkaldt til forhør
eller har en privat tvist at afgjøre, møder han som regel ledsaget af
høvedsmanden. De fleste bøder ilægges for: fortidlig udroning og
forsildig sætning samt for rolighedsforstyrrelse og ulovligt salg af øl, vin
og brændevin.
Efter Magnus Lagabæters landslov »skulde alle søgsmaal hvile under
sildefisket«. Christian IV’s norske lov, om end væsentligst en
»offuer-seet, corrigerit oc forbedrit« udgave af de gamle love og retterbøder,
indeholder derimod følgende bestemmelse: »Svaris skal alle de brøde
som skeer i sildfiskit, førend mand farer derfra«. Samme bestemmelse
gjentages i Christian V’s norske lov. For torskefiskets vedkommende
har man en retterbod fra begyndelsen af det 14de aarhundrede, der
paabød, at paa alle fiskesteder skulde enhver retstrætte staa i bero under
skreifisket fra kyndelsmes (2den februar) til marimes (25de marts). Med
hensyn til retspleien under lofotfisket var der ialfald i forrige aarhundrede
og muligt tidligere ogsaa gjort ekstraordinære foranstaltninger, idet reskript
af 23de mai 1771 paabyder gjenoprettelsen af det saakaldte
Gregori-thing,1) som altsaa maa have eksisteret i »ældre tider«. Fogden og
sorenskriveren i Lofoten pleiede nemlig at være tilstede under fisketiden
i Vaagen for at opretholde orden og behandle gjæsteretsvis opstaaede * i
J) Efter Christian IV’s norske lov (1604) skulde Stegens laugthing holdes S.
Botolphi dag (17de juni). Efter Christian V’s norske lov (1687) skulde holdes i
nordlandene 3 thing aarligt: vaarthing ved paaske, midsommersthing (Ledingsberg)
i juni og juli og høstthing i oktober.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
