Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
283
tvistigheder. Efter reskriptet skulde de ogsaa afgjøre de i fogderiet
forefaldende ordinære retssager, forsaavidt parterne var tilstede Reskriptet
hævedes ved reskript af 13de februar 1811. En noget lignende ordning
indførtes paanyt ved lov af iste juli 1816. Efter denne skulde foged
og sorenskriver sætte ret i Vaagen den første søgnedag i marts og
fortsætte, indtil de var færdig. Derpaa skulde de begive sig til Balstad og
endeligt til Reine. Siden 1859 har der været ansat 1—3 ekstraordinære
dommere. De almindeligste forbrydelser er tyveri og bedrageri. Men
selv disse maa siges at være sjeldne. Fra 1861 —1888 har maksimum
af behandlede ty^ssager været 23 om aaret og minimum 4 samt af
bedragerier henholdsvis 11 og o. Af disse vedkommer dog flere
tyverier og bedragerier begaaede udenfor lofotfisket, men som er behandlede
af den ekstraordinære dommer under dette, da man som oftest har
anledning til at faa fat paa saavel angjældende som vidner, hvilket ikke
altid er saa let paa grund af de ambulerende forhold, hvorunder en
stor del af Nordlands befolkning lever. Mange private tvistigheder, som
regel store bagateller, opstaaede i aarenes løb rundt om, afgjøres ogsaa,
som nys nævnt, for opsynet i Lofoten, naar parterne træffer hverandre
der, da det er den eneste anledning, de har til at faa sit mellemværende
opgjort uden mellemkomst af sagfører.
En gaaende fisk.
Som enhver, har fiskene sine lemmer i den grad afpassede for
svømming, at de i høieste grad er uskikkede for enhver anden slags
bevægelse. Alligevel kjender man til nogle særdeles interessante
undtagelser. Der gives nemlig nogle slags fiske, som enten ydre
omstændigheder eller trangen til næring nøder til for kortere eller længere tid
at forlade vandet. Flyvefisken kan saaledes, foruden at svømme, ogsaa,
rigtignok kun for en kort tid, holde sig svævende i luften. Der gives
andre slags fiske, som kan gaa. Jeg vil nævne en fisk fra Brasilien
(malthe vespertilio). Jeg har havt den mellem mine hænder og benytter
anledningen til at omtale nogle af dens mest fremtrædende
eiendomme-ligheder. I hosføiede tegning sees den fra bugsiden og i profil.
Det er en fisk, som ikke kan svømme, men som ved hele sin
bygning er nødt til at gaa, eller maaske rettere hoppe som en skrubtudse.
Det meget store hoved bærer fortil en benspids, og ved grunden af
denne findes næseaabningerne. Gjælleaabningerne har form af smaa
huller og ligger fuldstændig oppe paa ryggen. Dette bevirker, at vandet
kan holde sig længe i gjællekamrene, noget, der er af største vigtighed
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
