- Project Runeberg -  Naturen. (Et) Illustreret Maanedsskrift for populær Naturvidenskab / 13de aargang. 1889 /
288

(1877)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

288

gamle, saa vilde en stigning af landet, om kun halvt saa stor som den
hvorom her er tale, have givet disse gravhauge en beliggenhed, som i
særdeles mærkbar grad maatte vise, at her havde en hævning af landet
fundet sted. Noget saadant indtryk faar man imidlertid ikke.«

Planet-konjunktioner i september. Om morgenen den 20de
september vil planeten Mars passere usædvanlig tæt forbi Saturn, idet
den mindste afstand mellem begge planeter bliver mindre end et
bueminut. Den egentlige konjunktion finder dog først sted kl. 9 om
formiddagen og biir derfor usynlig hos os, men allerede tidligere, medens
himmelen endnu er mørk, vil man kunne se de to planeter saa tæt
ved hianden, at de for blotte øine rimeligvis vil vise sig som en eneste
langagtig stjerne. Begge planeter er paa denne tid retløbende og vil i de
nærmest følgende dage passere temmelig tæt forbi Regulus, den klareste
stjerne i Løven, først Mars, nogle dage senere Saturn. Paa denne tid
vil ogsaa Venus slutte sig til de to andre, idet den gaar forbi Saturn
den 25de og forbi Mars den 30te september. Allerede midt i
maane-den vil man kunne se de tre planeter i ringe afstand fra hverandre paa
morgenhimmelen i øst, Venus, den mest straalende, øverst, Saturn
nederst og Mars, som lyser meget svagere, noget over Saturn. H. G.

Arvelighed. I henhold til den i »Naturen« juni 1889 (p. 192)
reiste opfordring tillader jeg mig at meddele følgende, der vistnok vil
være af interesse:

Arvelighed med hensyn til forkjærlighed for botaniken blandt den
berømte botaniker Carl Linnés forfædre tror jeg hidtil ikke er bleven
omtalt noget sted. L. nedstammer fra familien Suenson, som i
begyndelsen af det 17de aarhundrede levede i Småland. Ingemar
Suenson til Jomsboda, Hvitaryd Sogn, Småland, havde en søn, Suen
Tilian-der, der tog navn efter en lind (tilia) med tredelt stamme.1) Han
tilegnede sig paa en udenlandsreise stor interesse for og kjærlighed til
planteverdenen. Efter sin hjemkomst anlagde han en stor »trådgård«
ved sin prestebolig, Pjettaryd i Småland, hvor han døde 1712.

Familiens anden gren, der havde Anders, bonde i Jomsboda, til
stamfader, viser mindre interesse for botaniken, idet kun én af familien,
Ambert, Søn af Anders, tog navn efter nævnte lind og kaldte sig
Lindelius.

Den 3die gren med Bengt Ingemarsson i Hvitaryd som stamfader,
er den, hvorfra den bekjendte blomsterkonge er udgaaet. Ingemarssons
søn, Niels Linnaeus, var Linnæi fader og tog navn efter linden. Hans
store kjærlighed til botaniken drev ham til at anlægge sin berømte have
i Råshult. Denne kjærlighed, der saa levende udvikledes i Carl Linnæi
sætning: „tantus amor flommsynes at være arvelig i familien, da
alle 3 grene nærede den.

Kjøbenhavn 19de august 1889.

S. C. Bay.

J) Der gaar det sagn, at naar nogen af slegtens 3 grene senerehen uddede,
faldt en af grenene til jorden.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 18:11:46 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/naturen/1889/0320.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free