Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
3io
Arbeiderne har blandt andet ogsaa omsorgen for rengjøringen. De
holder det rent baade inde i boligen og lige udenfor denne og fører
væk alle raadnende sager og andet, som vilde forstyrre hyggen i et hus.
De døde myrer bæres bort og begraves paa virkelige begravelsespladse,
som er anlagt lidt borte fra byen. Nogle arter har sogar særskilte
pladse for de fornemmere og andre for den store mængde eller for
slaverne. De førstnævntes grave danner velordnede rækker, mens
slavernes lig kastes hulter til bulter i en stor grøft.
Som før nævnt anlægger en del myrer ordentlige veie, eller ogsaa
tunneller, for transportens skyld. Blandt de merkeligste i denne henseende
er agerbrugeren i Texas, hvis veie, som gaar op til flere hundrede
fods længde, har en bredde af omkring to tommer og er særdeles jevne
og vel holdte. Ogsaa den førnævnte brøndgravende myre anlægger
storartede veie — undertiden indtil tusen fod lange — til et træ eller
en gruppe mindre vekster, hvis blade tjener den til føde. Men
hvis samfundet bor i en græsrig trakt, hvor det vilde blive altfor
besværligt for myrerne at marchere frem i det stive og høie græs, saa
anlægger de istedetfor veie virkelige tunneller, som er flere hundrede, ja
tusen fod lange, og som merkværdigt nok gaar lige paa det maal, der paa
forhaand er bestemt. Gjennem disse underjordiske gange fører de siden
hjem, hvad de behøver. Tunnellens munding skjules omhyggeligt med
pinder. Dr. Lincecum anfører et merkeligt eksempel paa anlægget af
en slig tunnel. En landmand i Texas blev en dag overrasket ved i sin
have at finde en mængde myrer, ifærd med at fortære bladene paa flere
planter. Han opdagede snart, at de kom fra den modsatte side af en
smal vik. Over denne laa der nemlig en stok, som de benyttede som
bro. Han tog stokken bort og tænkte nu, at han skulde bli kvit de
ubudne gjester. Men efter nogle faa dages forløb kom de frem af en
tunnel, som førte under viken til det flere hundrede fod bortliggende næs.
At tunnellen gik under viken bevistes derved, at der paa næsset fandtes
netop opkastet jord af samme sort som den, der dannede vikens bund.
Viken var paa dette sted omtrent io m. bred og 5 til 7 m. dyb.
Nogle myrer forstaar ogsaa at bygge hvælvinger af jord og
træstykker, som ikke sammenkittes, men kun holdes sammen ifølge mekaniske
love. I slige hvælvede gange vandrer de øienløse eciton vastator og
e. erratica paa sine plyndringstog. Selv e. crassicornis bygger lignende
hvælv, naar den nødes til at passere et aabent sted.
Som gode ingeniører kan myrerne endog bygge broer og forstaar
— tiltrods for at de ikke kan svømme — paa forskjellige maader at
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
