Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
322
den. Det var den gjængse opfattelse, som syntes saa ligetil, at
jorden er en kugle med et glødende og flydende indre, dækket af
en tynd, fast skorpe, som vilde briste, idet den gav efter for de
indre massers tryk, om ikke vulkanerne, gjennem hvis kratere man
saa en del af dette glødende indre flyde ud, gav et betryggende
afløb.
Et nøiere studium af jordskjælvene har vist det urigtige i at
tilskrive alle jordskjælv vulkansk virksomhed. Var det nemlig saa, at
alle jordskjælv var et udtryk for en bestræbelse hos den hypotetiske
ildflydende jordkjerne efter at sprænge jordskorpen, maatte jo
jord-skjælvenes egentlige udgangspunkt henlægges til grænsefladen mellem
jordens kjerne og skorpe, og spørgsmaalet blev da, hvor langt ned
under overfladen ligger udgangspunktet for jordskjælvene, med andre
ord, hvor stor er jordskorpens tykkelse.
Læren om jordens ildflydende indre er fremgaaet af en
hy-pothese og ikke af eksakte betragtninger, og derfor angives ogsaa
jordskorpens tykkelse meget forskjelligt. Hum boldt antager en
tykkelse af 5 geogr. mil (38 km.) — det er det dyb, i hvilket man skulde
være naaet til en temperatur lig granitens smeltepunkt. Na uman
anfører efter Co r di er tykkelser paa 16, 21 og 37 mil og efter
Hopkins en tykkelse af 172—255 mil uden at se sig istand til selv
at træffe en afgjørelse.
Man kunde gjøre en prøve paa rigtigheden af denne plutonistiske
theori for jordskjælv, idet man regnede efter, hvad virkningen paa
jordens overflade vilde være af et stød mod skorpen, naar dette
tænktes anbragt i et dyb svarende til skorpens tykkelse. Udfører
man en saadan beregning, og gaar man ud fra den mindste tyfkkelse,
fra 5 mil altsaa, viser det sig, at en hævning nedenfra paa kun
i mm. vilde frembringe i jordens overflade en revne paa 8 cm.
En saa ubetydelig hævning vilde nu, efter det, vi kjender til
strukturen af de masser, af hvilke jordskorpen er sammensat, slet
ikke naa til overfladen, men saa meget indsees, at enhver sterkere
hævning maatte føre til, at jordskorpen slog uhyre revner. En
hævning paa V2 m- Paa grænsefladen mellem det ildflydende indre og
skorpen i et dyb af 5 mil vilde paa overfladen resultere i revner af
40 meters bredde.
Sætter man skorpens tykkelse større, biir naturligvis forholdet
endnu uheldigere for den plutonistiske opfatning af jordskjælvene.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>