Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
346
et tredie sted tindes der to ganske nærliggende brønde, den ene paa
33, den anden paa 230 meters dybde. Dette viser, at oljen findes i
rent forskjellige lag, selv indenfor et ganske lidet omraade, og at hvert
oljeførende lag kun har ganske liden udstrækning og ikke staar i
forbindelse med de andre. Derfor kan man ogsaa i de fleste tilfælde bore
nye huller lige ved siden af de gamle, uden at dette har nogen
indflydelse paa disses produktivitet. Dette merkelige forhold, der er ganske
utvilsomt fastslaaet, gjør det yderst vanskeligt at forstaa, hvorledes
olje-lagene egentlig er beskafne og i hvilket forhold de staar til hinanden.
Undertiden finder man meget rige lag i en ganske ringe dybde;
som oftest er imidlertid udbyttet størst, jo længer man kommer nedover.
I regelen vælder oljen ud af sig selv med det samme hullet er boret,
saa man blot behøver at opsamle den; efter nogen tids forløb ophører
dette og man faar pumpe oljen frem, og tilslut saa nytter heller ikke
dette mere: laget er udtømt, og man maa dybere ned, indtil man finder
et nyt, som da udtømmes paa samme maade. Nogle kilder har dog i
aarevis givet et jevnt udbytte.
Som læserne vil have seet paa afbildninger fra disse egne, er
olje-kilderne omgivne af høie kegleformige stilladser, der ofte staar ganske
tæt i tæt; omkring Balakhani, — det petroleumsførende felt ved Baku
— er der mere end 400 saadanne stilladser, der giver landskabet et
yderst eiendommeligt udseende. Oljen, som vælder frem fra
borehullerne, stiger mangengang op over disse stilladser, idet straalerne naar
en høide af 80—100 meter. Saavidt gjørligt opsamles den udflydende
olie i fordybninger i jordbunden, idet man hvor det paa nogen maade
lader sig gjøre, forsyner aabningen af borehullet med en hane, saa man
efter behag kan stanse tilførselen, naar beholderne er fyldte. Fra
Balakhani føres oljen til Baku (12—15 kilometer), hvor der er store
rafinerier. Mens denne transport tidligere skede i fade, benytter man
nu rørledninger, der fører den lige til fabrikerne. Brødrene Nobel, der
indførte denne yderst hensigtsmessige transportmaade, omgaaes med en
plan om at udvide den betydeligt, idet de tænker paa at forbinde Baku
med Batum og med jernbanenettet i det sydøstlige Rusland ved
rørledninger paa 12 —1500 kilometers længde. Der er intet usandsynligt
i, at de med tiden vil se denne plan realiseret; i Amerika er der
ledninger af 5—6000 kilometers længde, som tilhører et enkelt selskab,
og naar man indretter pumpestationer, der kan bringe oljen over
for-høiningerne i terrænet, synes der ikke at være noget i veien for, at
ledningerne kan gjøres snart sagt saa lange, som man ønsker.
Petroleumsproduktionen i Bakudistriktet beløb sig i aarene mellem
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
