- Project Runeberg -  Naturen. (Et) Illustreret Maanedsskrift for populær Naturvidenskab / 13de aargang. 1889 /
365

(1877)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

365

hav, saa langt øiet naaede. Denne beretning blev, tiltrods for at dert
stammede fra en mand uden synderlige kvalifikationer i retning af geo~
grafiske iagttagelser, almindelig troet og bidrog meget til at skaffe troen
paa et isfrit polarhav indpas. Hayes ekspedition (1861) syntes at
støtte Mortons beretning, og fra nu af var det isfri polarhav i lang tid
en troessætning blandt geograferne.

Aaret 1870 betegner et stort skridt fremover paa veien mod
Nordpolen, idet det for første gang lykkedes et fartøi at naa den 82de
breddegrad. Amerikaneren Hall paa Polaris kom uden større vanskeligheder
gjennem Smithsund og Robesonsund ind i polarhavet, hvor det dog ikke
lykkedes at trænge videre frem. Fem aar senere gjordes et nyt skridt
nordover, idet Alert under sir John Nares kommando overskred den,
82de grad, men derpaa mødtes af ugjennemtrængelige ismarker. Senere
er der ikke ad denne vei gjort noget forsøg paa med fartøi at komme
nærmere op mod polen.

Det staar nu, som afslutning paa denne oversigt, kun tilbage at
omtale veien gjennem Behringsstrædet. Vort kjendskab til isforholdene i
denne del af polarhavet er yderst ufuldkomment, det eneste, vi ved, er, at
de faste isbanker naar meget langt sydover, omtrent til den 69de
breddegrad. Kellet, Dahlman og hvalfangerskibene har udforsket dette
havstrøg, men uden at komme nordligere end 72°. I 1879 foretoges
saa den amerikanske Jearøe^e-ekspedition, hvis skjæbne vil være i friskt
minde. Jeanette blev kort efter vat have passeret Behringsstrædet
indeklemt af isen og drev to vintre omkring i det arktiske ishav, indesluttet
i et ishylster. Tilslut forliste den udenfor de nysibiriske øer. Under
sin drift i isen naaede Jeanette til 770 16’, den nordligste bredde, til
hvilken man er naaet frem paa denne kant. Efter skibbruddet begav
besætningen sig mod Lenamundingen; det var imidlertid blot nogle faa
mand, som naaede frem til de russiske etablissementer, idet resten
omkom dels ved forliset af en af baadene, dels af sult og kulde i
Lena-deltaet.

Som læserne har seet af denne oversigt, var polarekspeditionernes
fremgang liden, førend de fik dampskibe til sin raadighed. Endnu i
begyndelsen af dette aarhundrede var man ikke kommet synderlig
nordenfor den breddegrad, som allerede de første polarreisende havde naaet.
Overalt stødte ekspeditionerne paa vidtstrakte ismarker, som det med
seilkraften alene var umuligt at trænge igjennem. Da var det, at to
engelske søofficerer, Franklin og Parry, foreslog at gaa frem over
ismarkerne tilfods og med slæder. Denne plan var antagelig opstaaet hos

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 18:11:46 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/naturen/1889/0401.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free