Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
36/
sig over isen ivei mod de i horizonten synlige øer og undersøgte landet
i hundeslæder. Han kom paa den maade til 82° 5’.
I oversigten over de ekspeditioner, der har taget veien gjennem
Smithsund, omtalte vi allerede, at Morton og Hayes ved anvendelsen
af dette transportmiddel for en tid erhvervede sig æren af at være dem,
der fra denne kant var trængte længst frem mod nord.
Tilslut skal vi endnu nævne to slædeekspeditioner under ledelse af
Markham og Lockwood. Fra Alerts vinterkvarter gjorde Mark ham
i april og mai 1876 et dristigt tog mod nord over ismarkerne. Det
lykkedes ham at naa frem til 83° 20’ 26" n. br., men der blev han
stanset af skjørbug og udmattelse og maatte vende om igjen. Senere er
denne breddegrad bleven overskredet af løitnant Lockwood af
Greely-ekspeditionen, der ogsaa gik tilfods over isen; han naaede dog ikke
mere end henimod tre minuter længere end sin forgjænger.
Vandringen over ismarkerne frembyder vanskeligheder, som det kun
med de største anstrengelser er lykkedes ekspeditionerne at overvinde.
Da de er nødte til at slæbe tunge slæder med sig, avancerer de neppe
mere end 2 til 3 kilometer om dagen. Markham brugte saaledes ikke
mindre end 39 dage for at tilbagelægge 92 km. Dertil kommer, at
termometret ofte synker til 25 eller 300 under nul, undertiden endnu
mere, og at man i denne intense kulde maa overnatte paa isen. Og
endelig hænder det undertiden, som allerede nævnt, at isen bevæger sig
i den modsatte retning af den, i hvilken ekspeditionen vandrer. Under
disse omstændigheder synes det umuligt at naa frem til polen ved at
vandre tilfods over de ismarker, der dækker polarhavet.
Paa den anden side formaar selv de sterkeste skibe ikke at bane
sig vei gjennem isen. Nordenfor Smithsund blev Alert stanset paa
82° 50’; langs kysten af Grønland lykkedes det ikke Germcinia at naa
længere end til 78°; nordenfor Spitzbergen kom ikke Sofia høiere op
end til 8i° 42’. Intet fartøi har kunnet bane sig vei nordover fra Frantz
Josefs land, og i Behringsstrædet endelig blev Jeanettes fremtrængen
hindi et allerede ved en meget sydlig bredde. Overalt stanses skibene
af uigjennemtrængelige ismasser.
Nordpolen maa derfor efter al rimelighed ansees for at være
umulig at naa uden ved hjælp af styrbare balloner, og for tiden er det en
ren utopi at haabe paa at naa frem til vor klodes nordligste punkt.
Alligevel er der ingen grund til at opgive de arktiske ekspeditioner.
Forskningerne i disse isørkener har allerede givet et betydeligt videnska-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
