Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
377
den anden ende er forlænget til en stiv, slank avne eller skaft (b), ikke
fuldt 8 cm. langt. Denne del er som oftest temmelig lige, skjønt
altid skarpt snoet om sin egen akse, i almindelighed 7 ä 8
omdreininger. Ved enden af avnen er der en bøining, sædvanligvis noget større
end en ret vinkel, som kan kaldes det »nedre knæ«, og omtrent 2 cm.
høiere op en anden og skarpere bøining, det »øvre knæ«, hvorefter
avnen fremdeles forlænges til et stivt, afsmalnende haar, ikke fuldt 3 cm.
langt, fuldstændig utvundet og besat med mange umaadelig smaa, men
skarpe tænder, som alle peger bagud. Hele apparatet, som man vel maa
kalde det, er saaledes henimod 20 cm. langt. Omstaaende figur vil
imidlertid bedre end den mest udførlige beskrivelse give en idé om frøets
indretning.
Den foregaaende beskrivelse af frøet gjælder kun, naar det er
fuldstændig tørt. Naar det bliver vaadt, kommer avnens hygroskopiske
egenskaber — som det kaldes — med i spillet, og hele indretningens
udseende forandres snart. Skaftet begynder at vikles op, knæerne
strækker sig ud, og inden kort tid er hele avnen blevet ganske lige fra den
ene ende til den anden og vedbliver at være slig, indtil den tørrer,
hvorefter den snoede og bøiede tilstand igjen indtræder. Denne forunderlige
evne til at kunne vikle sig op og strække sig ud, naar den biir vaad,
og igjen at kunne sno sig sammen, naar den blir tør, synes at holde
ved i det uendelige — sandsynligvis indtil avnen begynder at raadne.
Det er en evne, som ogsaa findes, om end ikke saa vel udviklet, hos
flere andre slags frø. Hos de fleste, om ikke alle, arter af slegten stipa,
hos adskillige andre græsarter, hos nogle arter erodium, ja endog hos
den almindelige vilde havre finder man hygroskopiske egenskaber hos
frøene.
Lad os nu undersøge, hvorledes disse hygroskopiske egenskaber
hjælper frøet til at bore sig ind i underlaget. Lad os tænke os, at en
moden, snoet frugt er bleven hængende fast i ulden paa et faar eller er
faldt ned paa jorden, ned mellem græsset. Det blir da liggende
urørligt, indtil det vædes af en regnskur eller en sterk dug. Da begynder
det snoede skaft at tvinde sig op og dreier derved frøets spids rundt.
Den øverste ende af frugten kan jo nemlig ikke dreie sig, da den
ud-staaende arm meget snart hefter sig fast mellem uldhaarene eller
græs-straaene. Samtidig med, at frøets spids dreies rundt, presses den ogsaa
ned mod underlaget. Har avnens øverste ende ved hjælp af sine skarpe
takker hængt sig ordentlig fast mellem haarene og græsstraaene, saa har
nemlig knæbøiningernes udretning, der foregaar samtidig med omdreinin-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
