Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Af Grundtvigs Dagbøger
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Af Grundtvigs Dagbøger
22
Du et Klædeforraad, salig Diogenes ei skulle skammet sig ved,
og det brugelige deraf skulle vist ei — i dei mindste ikke for sin
Pragt — gjøre Opsigt. Tænk Dig nu et Menneske — For Nem
heds [Skyld] kan Du tåge den nysomtalte — i hin Klædning
komme indtraskende med et par durable brednæsede Støvler i
en Sirkel af lutter — paa Hovedstads Viis — velklædte Personer,
og — hvis Du ei har megen Tilbøielighed til Skuet af komiske
Situasjoner — forlanger Du vist ikke nogen latterligere Figur
tegnet for din Indbildningskraft.
Vend nu Hr. Frederik om paa en anden Kant, og Du vil see,
han ved denne Omsnoelse vinder saare lidet. — Her finder Du
et Menneske, 17 Aar gammel, som ved Bte[s] Sæde i Jydepotters
Land har samlet de til Akademiet udfordrede Kundskaber, hvis
Forstand just ei kan kaldes gandske udyrket, og som har faaet
Smag paa og Lyst til de skjønne Videnskaber, men Du vil tillige
finde et Menneske, blottet for al den udvortes Kultur, der paa
ethvert Sted anbefaler, men som især i de kjøbenhavnske Fami
lier ei kan undværes af den, som skal være taalelig. — Glem
ikke, at en god Porsjon Undseelse hindrede ham fra, at lade den
Smule indvortes Kultur, han besad, trænge ud i den ydre Ge
stalt. Husk ! at ethvert Ord, han sagde, maatte af de positiv og
negativ vittige Hoveder, blandt hvilke han befandt sig, vente
Kritik, endog blot, fordi de buxeredes frem i en — ikke for et
vist stødende fri — jydsk Dialekt. Hvad Under, at dette betog
ham alt Mod til at prøve en Nærmelse mod hine fuldkomnere
Væseners Konversasjons-Tone.
Kort, han maatte tro, der var en hel Verden som Skillerums
væg mellem dem og ham. — Deraf kom det, at Grundtvig —
Jeg tør ei kalde ham Frederik, siden han er bleven Student, —
i dette Huus af alle og enhver maatte ansees som et Stykke Træ,
hvis store udbugnende Knorter ei engang vare bortskaffede af
Bredøxen, og at de derfor lode deres Munds Glathøvl glide over
hans knudrede Skikkelse, ei saameget for at prøve paa Umulig
heder, og søge at danne et Menneske efter deres Lignelse, som
for at lade ham føle, — hvis han kunde føle noget, — hvor dybt
han var under dem. — Ikke besynderligt, om Grundtvig i Følge
denne Behandling blev — i det mindste tilsyneladende —, hvad
man ansaae ham for: en Klods. — Han stod lig en gammel Foli
ant, der ligesom med Fliid indkniber Støvet mellem sine Blade,
medens man visker dens Snit. Ei var det, fordi han troede, han
ei trængte til Polering, men fordi Maaden, den anbragtes, ei
passede til hans Karakteer. Dette kunde visi nok hans Pudsere
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
