Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Af Grundtvigs Dagbøger
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Af Grundtvigs Dagbøger
38
Tillæg.
Som Bilag til ovenstaaende falsterske Skolehistorie skal her med
deles tre Artikler, som Grundtvig skrev i Politivennen 1804, og som
tillige har den Betydning at være de første trykte Stykker fra
hans Haand.
Politivennen. No. 299.
Maae trykkes.
Kjøbenhavns Politikammer den 14 Januari 1804.
Haagen.
Et Særsyn i det nittende Aarhundrede.
Neppe skulde man troe, at der paa en Tid, da der dog ikke
blot skrives meget, men ogsaa giøres meget til Skolevæsenets
Bedste — kan gives en Bye — end sige et Sogn — i Danmark,
hvor man i en Række af Aar, har maattet savne al Skoleunder
visning, og dog er det Tilfældet. — I et vist Sogn paa Falster, har
i de sidste 10 Aar ingen Skoleholder været, thi saalænge er det
siden, den sidste derværende blev blind, og ophørte at forrette
Embedet. Vedkommende vægrede sig ved at indsætte en ny —
som man siger — paa Grund af, at den Gamle ej kunde und
være Skolelønnen. Dog, det er ikke troeligt, thi skiøndt en saa
dan Handling kan synes at tilhøre et følsomt Hjerte, bærer den
dog neppe Præg af Fornuftens Stempel, og Medlidenhed med
eet Individ, paa et helt Sogns Ungdoms Bekostning, vorder —
efter mine Tanker —- neppe retfærdigt. — End mere, det er 3
Aar siden, bemeldte Gamle døde, og endnu er ingen ny — uag
tet alle Opfordringer — indsat. — Hvad Under? om iet saadant
Sogn, det Tilfælde har indtruffet, at en, der antegnede sig til
Konfirmation, ej endnu kjendte Bogstaver; — thi var der end
— som man maae formode, skiøndt man ej indseer det — de
meest gyldige Grunde til denne skadebringende Opsættelse, bli
ver det dog stedse sørgeligt, at Oplysningen maa taale et saa
voldsomt tilbagevirkende Stød, paa Steder, hvor den saameget
kunde behøve uafbrudt Fremskriden. — Hvor nedslaaende
maae det ikke være for Stedets oplyste Religionslærer, at see
sine Bestræbelser tabe saameget af den tilsigtede Nytte? da en
stor Deel af hans Menighed er uskikket til at modtage hans
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
