Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Af Grundtvigs Dagbøger
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Af Grundtvigs Dagboger
78
maaske Ikkegranskninger — og dels Tænkningsstof over denne
Materie. I min nærværende Stilling maae Jeg ogsaa i denne
Henseende være mit eget Nok; thi her ere hverken Bøger eller
Mennesker, hvormed Jeg kan raadføre Mig. Jeg vil da, saa godt
Jeg kan, prøve paa at bringe mine Ideer om Poesien i det Rene,
eller — om Man saa behager — stræbe at hæve mine dunkle
Forestillinger til en mig fyldestgørende Grad af Evidents, dog
med den bestemte Forbeholdenhed, at maatte — uden at rødme
— forandre eller modifisere mine Meninger, naar Jeg engang
kan være saa heldig at faae dem drøftede, enten ved Læsen eller
Samtale, med Folk, Jeg vil ey sige, som have Autoritet i den
poetiske Verden, thi det hjalp ikke stort til andet end at be
tynge Hukommelsen med et nyt übevidst Resultat, men som
kunne og ville give Grunde for deres Mening.
Dog Ve mit ene Knæ,
Den Indgang var for lang,
og altsaa ad rem ! 1
At definere Poesien saaledes, som, hvis Jeg ey husker feyl,
Nissen i sin Indledning til Æneidens — ikke poetiske — Over
sættelse, at den nemlig er den Konst at sige meget om Lidet,
eller — hvad vel er det samme — søndre en Hovedtanke, som
i Hverdagssproget udføres kort, og udvikle dens Underafdelin
ger, dette gaacr vel neppe an. Som [iæs: I det [?]] mindste mod
sætter et vist Noget hos Mig sig af alle Kræfter denne vandede
Bestemmelse, som maae dybt fornedre enten Poesien, eller sin
Skaber —
Ikke Faa have troet, at Poesi var Linier inddelte i ordent
lige Fodmaal, med et korrekt Rim i Enden. Det er ikke blot
Pøbelen, der har havt dette Begreb, ney det fremlyser tydelig
i mange — saakaldte — Digteres Værk, og med Skam at tale var
det, paa Skansjonen nær, det eneste tydelige Begreb, Jeg
havde om Poesien, da Jeg begyndte at klimpre. Dog saavidt er
Man da nu endelig — men ogsaa nylig — kommen, at Man
ændser den himmelhøye Forskel, der er imellem Versemagere
— endog de, der ere det kat exochen 2 —og Poeter. Den almin
deligste Tro om Poesien blandt dens Dyrkere og Dommere er
vel, at »den er en billedlig Talebrug«, i det mindste finder Jeg
hos de Fleste denne Tanke udført, ofte endog i det latterlige.
Lægger Man hertil den Følsomhed, enhver, der vilde hede
Digter, maatte have eller lade, som Han havde, da opstaaer det
1»: til Sagen. 2»: i særlig Forstand.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
