Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Af Grundtvigs Dagbøger
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Af Grundtvigs Dagbøger
83
spotte dennes Tolke ; thi for det første ere de dog nødvendige for
at hæve Mængden lidt op af den Sump, hvori de slet ikke se,
og ville vel stedse blive det formedelst Umuligheden af at give
Nogen, som mangler den, hin indre Anskuelse.
Vel sandt, disse det Eviges Digtere haabe vel at kunne til
sidst fremtvinge en Existents, lignende hin Grækernes, som De
paastaae var lutter Poesi; men dels er det nok umuligt, thi
Steffens siger jo selv, at Historien har sønderslaaet Strængene,
og desuden ved Jeg ikke, om en saadan poetisk Aand var mere
ønskelig — almindelig udbredt — end spekulativ Filosofi. —
Jeg vil paa ingen Maade tåge Eksistensen x i Forsvar ; thi selv
Mig forekommer den saare ussel, men den er der nu engang,
og Vi tør ikke træde ud af den. Til at opfylde de Pligter, vor
borgerlige Stilling paalægger os, naar Vi anse dem for betyd
ningsløse, hører vist nok en høyere Aand, end nogensinde kan
blive herskende, og sæt den blev det, kunde den da i det Hele
gøre Menneskene saa lykkelige, som De nu ere i deres Uviden
hed, da de sætte Glæden i det Endelige, som omgiver dem, og
blot betragte Poesien som et Fantasispil, der blot er til for at
give dem ny Kraft til deres vigtigere Sysler, og vække behage
lige Følelser.
Vel sandt, Man kan sige med Steffens, at just denne Syns
punkt, hvorfra de almindelige Mennesker betragte Poesien, at
just denne er et Bevis for den i Mennesket dybt liggende Trang
til bedre Væren, Ahnen om og Higen efter den. Saa er det upaa
tvivlelig, og hvad der gives den for Poesi, maae absolut frem
trylle en skønnere Eksistents end den, hvori de daglig dreye
sig, men den maae ligesaavist kunne betragtes fra en blot ende
lig Standpunkt, den maae være en opadgaaende Kæde, hvis
første bestemmende Led ligger inden for Erfaringens Grænd
ser; thi er det ikke saa, da forfeyles nødvendig Hensigten. Hver
dagsmennesket kan ikke trænge ind i den høyere Poesies Aand,
og den er da spildt for ham. —
Men Jeg troer at vide, I Digtere, hvorfor I ville saa übetinget
fordre Ret til at fremtrylle eders svagere Brødre en blot tænkt
eller ahnet Existens, det er — forlader Mig det! — for at have
nogen Gengeld for Eders Ulykke, thi lykkelige ere, kunne I
ikke være. Vel ved Jeg ey, om den indre Anskuelse, naar den
har naaet sin hos Mennesket høyst mulige Klarhed, er i Stand
til at kaste sig som et ugennemtrængelig Slør over den virke
1 0: den forhaandenværende udvortes Virkelighed.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
