Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Af Grundtvigs Dagbøger
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Af Grundtvigs Dagbøger
108
Das unståt schwanke Sehnen war gebunden,
Dem Leben war sein Inhalt ausgefunden,
Und wie der Pilger sich nach Osten wendet,
Wo ihm die Sonne der Verheissung glånzt;
So kehrte sich mein Hoften und mein Sehnen
Dem einen hellen Himmelspunkte zu 1.
Jeg udraabte i Følelsen af unævnelig Lykke :
— über allen irdschen Dingen hoch
Schwebt mir auf Freudenfittigen die Seele,
Und in dem Glanzesmeer, der mich umfångt,
Sind alle Wolken mir und finstre Fallen
Des Lebens ausgeglåttet und verschwunden.
Mit Liv var en Lovsang til Kærligheds Fader, og hævet til
ham over Tidens Skranke inddrømte Jeg Mig i evig Nydelse.
— Men ak 1 snart maatte Jeg med mere Ret udbryde :
Geflugelt ist das Gluck und schwer zu binden
— Blizen gleich, die schnell voruber schiessen
Und plozlich von der Nacht verschlungen sind.
Ja den svandt, den salige Tid, hurtig som et Menneskes Liv
for den Almægtiges Øje, og ene, forladt staar Jeg i Skabnin
gens Øde, som den mat tindrende Stjerne paa den mørke Him
mel, der ønsked at forsvinde, hyllet i den evige Nats sorte
Klædemon, men maa leve, sit Skin berøvet. — O, havde Jeg end
lært at tale med alle Tunger, hvorledes kunde det opveje mod
Tabet af Livets Eneste, som er værdt at udsige, Kærlighed.
Dog tilbage paa Forstandens jevnere Ve] ! Gaaende paa den,
maa Jeg vel kalde det en Lykke, at min Kærlighed var ulykke
lig, siden den gjorde Mig virksom, og bidrog til mine Kundska
bers Forøgelse. — Jeg maa vel, thi mit Hjerte bløder, og mit
hele Væsen modsætter sig, naar Jeg vil kalde dets fulde høje
ste Virksomhed Uvirksomhed, fordi det udfyldte sig selv, og
dets Virken var identisk med den højeste Nydelse. — Bittert
er Smilet i mit Ansigt, naar Jeg skal kalde den Tilstand Virk
somhed, der er intet uden en Standsning af mit Væsens højere
Flugt, Øjets Bortvendelse fra den klare straalende Himmel, til
den mørke, urene Jord med sin taagede Luft og sine giftige
1 Schillers Die Braut von Messinal, 7.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
