Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Af Grundtvigs Dagbøger
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Af Grundtvigs Dagboger
111
I Forbindelse med dette Digt skulde et følgende staa, nemlig:
Gjukungerne eller Asernes Hevn,
der i tragisk Styrke kunde komme det forrige nær, skønt det
ej kunde opvise to saa stærke opponerende Magter, thi gennem
dette Digt maatte Gudens Haand ødelæggende bevæge sig, me
dens Genstandene for dens Hevn kun modsatte sig svagt, og
ene kunde vise betydelig Kraftyttring til Siden som Redskaber
i den fortørnede Odins Haand*. —
Vist nok troer Jeg, aldrig disse Digte ville blive færdige fra
min Haand, og da det ej er let for Individet selv at skeine mel
lem Sands for Poesi og poetisk Sjeni, vilde Publikum maaske
endog under de heldigste Omstændigheder blive Mig liden Tak
skyldig; men dette veed Jeg, at disse Æmners værdige Behand
ling er et Ønske, Jeg neppe nogensinde vil glemme.
Kunde Jeg blive Digter og Nordens Digter, da har Skebnen
gaaet en underlig Vej med Mig, i det den har sat Mig paa en
Punkt, hvor det næsten er umuligt, og dog ladet Mig øjne, at
gennem denne Punkt gik den eneste mulige Vej til Maalet.
* At Gjukungernes Skebne var Asers Verk, bestyrkes ved Odins Aabenbarelse
for Jormunrekr, da ham forkyndtes Maaden at dræbe Gudrunes Sønner.
Min Forkærlighed til hin Epoke og hine Tildragelser er lige
saa gammel som mit første Kendskab til dem. Endnu havde
Steffens ikke vækket Mig, halv, af min vaagne Slummer, og læn
ge havde Jeg ej været akademisk Borger, da Jeg, saa at sige,
faldt over den første Del af Suhms Dannemarks Historie 1 og
følte Mig straks henreven af disse stærke Scener, uden dog at
ahne andet end en angenem Fortelling i dem. — Min Rimelyst
var da just atter vaagnet, og Jeg havde alt begyndt at rime
Sigurds Hændelser, da Jeg kededes derved, dels fordi de ved
min kvasikomiske Behandling nødvendig maatte tabe Interes
sen, og dels fordi Jeg som ganske ukyndig i Prosodien kun
talte Stavelserne, og derfor ej kunde faa det til at klinge godt.
Hvad Steffens sagde om Die Liebe der Niebelungen, lod Mig
som halv drømmende atter erindre disse skønne Sagn, men
dels var jeg dengang beskæftiget med Attestatsen, og dels er
1 Se ovenfor Side 26.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
