Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Lidet om Sangene i Edda
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Sangene i Edda
118
Hr. M. troer, der gives trende Maader at behandle hin Old
tidens Levninger paa, og angiver disse at være :
1) At give en tro Oversættelse af samme.
2) At laane enkelte Træk, og bringe disse ind i et nyt Malerie.
3) At udfylde den gamle Skyggeridsning til et Heelt.
Saa enige, vi tildeels ere i Ordene, saa lidet torde vi vel være
det i en stor Deel af disses Betydning, hvilket vil vise sig i den
følgende Undersøgelse.
Hvad vi kunne vente af de eddiske Sanges tro Oversættelse,
behøve vi ei at lære i Tydskland 1, da vor Sandvig tilstrækkelig
har viist det ; men dette vilde jeg ikke kalde en poetisk Benyt
telse, da det egentlig kun er et Arbeide til Digternes Brug.
Ingen kan med mere Længsel end jeg hige efter Opfyldelsen
af vor Oehlenschlågers Løvte om en Oversættelse af Islands
Sagaer 2 ; men herved maa jeg anmærke, deels, at hiint Løvte,
saavidt jeg erindrer, ei strakte sig til Edda, og deels, at han til
lige lovede, med varsom Haand at afviske det giennem Aarhun
dreder paafaldne Støv, der vanhældede deres Aasyn. Under
denne Betingelse, men ogsaa kun under den, maatte man, af en
Mand, som Aladdins Forfatter, ønske Sagaerne givne paa vort
Maal, men neppe nogen af Sangene i Edda.
At enkelte Træk kunne laanes, og indbringes i et nyt Maleri,
er vist; men naar der lægges til: »af hvilken Skole det end er«,
da trænger dette til en nøiere Bestemmelse. Skuede vi et Træk
af Raphaels Pensel i et Maleri af en anden Skole, hvis Figurer
allerede i sig selv viste en høi Tendents, og altsaa kunde slutte
sig til hiint, da vilde det end mere hæves ved dette ene Træk ;
men overflyttedes det paa et Maleri af en lavere Skole, der
laante sine Idealer af Virkeligheden, da maatte der enten frem
staae en saare übehagelig Contrast, eller det Høiere maatte ned
stemmes til det Lavere, hvorved det tabte sin Betydning, og da
kunde man ei længere sige, det var et caracteristisk Glimt af
den store Maler.
Saaledes ogsaa her. I et sandt Digt, men ogsaa kun i et saa
dant, er det tilladt at laane et eller flere Træk af Oldtidens Digt
ning, der da enten maa forene sig til Digtets kulminerende
Punkt, eller, som Straaler fra en høiere Sol, tiene til at give en
kelte Partier et, i Følge deres Stilling nødvendigt, stærkere Lys.
Den, som veed, at det blot Behagelige, udvortes Harmoniske
1 Jens Møller henviser til Gråters tyske Oversættelse i Nordische Blumen. 2 Se
ovenfor Side 60.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
