Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Lidet om Sangene i Edda
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Sangene i Edda
128
Hvilken Skildring giver os det høieste Begreb om Gerdas
Skiønhed, og hvilken passede bedst for gamle Nordens Gud?
Skirner forlanger i al Enfoldighed
Det Sværd,
Der selv sig blotter
Mod Jetters Æt ;
men her maa han minde Freir om, at han i sin Elskovs Drøm
og Sorgens Ruus (?) glemte den Mand, der, som han om sig
selv heel sindrig mælder :
— Omgiordet med dit Sværd,
(Hvis du det gier, mit Navn det bær)
De Jetters Pande vel skal finde,
Som vove tør en blodig Leeg
Mod ham, som Lykken aldrig sveeg.
Eddas Sanger lader Gerda spørge :
Hvad er det dundrende Bulder
Som jeg hører lyde
Hid til vor[t] Huus?
Jord bæver,
Alle Gymers Gaarde
Skiælve derved.
Men Hr. M. lader hende kun lytte
Til Gangerens Trin, som Gienlyd gav
I Hallen —
At det Nye her — som vel paa flere Stæder — har Fortrinet
med Hensyn paa den alt Muligt og Rimeligt nøie afmaalende
Forstand, tilstaaer jeg gierne; men nu opstaaer Spørgsmaalet :
om den Tilværelse, Digteren skaber, bør være indkneben mel
lem samme Skranker, som den os omringende Virkelighed?
Er det saa, da seer jeg ingen Grund til at yde den saakaldede
Digter Tak for sine Vers ; thi da har han ingen anden Fortiene
ste, end ved sine Fodmaal ligesom at have nødt os til at tælle
Hverdagslivets matte Pulsslag.
Istæden for at opholde Læseren med flere Prøver, vil jeg
med faa Ord berøre Arbeidet, som et Oldtids Maleri, hvori
Skirners Reise har maattet tiene som Bygværk.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
