Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Om Religion og Liturgie
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Om Religion og Liturgié
Valhals Bænke. Tilstanden efter Døden er da ikke Livets Efter
skin, men dets Potensering. Derfor træde Einherierne kraft
fulde frem, inddrikke guddommelig Kraft i Heidrunes stærke
Miød, og fryde sig ved det høie Vaabengny, og Valkyriers liflige
Sange. Men endnu ere de ikke forenede med det Evige, de have
ikke tilintetgiort Døden, skiønt de have overvundet den. Døden
er blevet som Bien, der mister sin Braad ved at bruge den, thi
flux opvaagne de dræbte Helte som af lette Slummer. Dog,
Maalet maa naaes, og derfor ere Valhals Kampe kun Forbille
der paa den Store i Ragnaroke, da Guderne selv skulle falde,
og give Plads for det identisk Evige. Først da skulde en skiøn
nere og herligere Soel beskinne den gienfødte Jord, og Heltene
leve i uadskilleligt Samfund med Alfaudr i Gimle.
Dog, hvor ugierne vi end skilles fra gamle Nordens hellige
Myther, der i sig selv skiule det herlige Lys, der berettiger dem
til Navnet Religionens Morgenrøde; maa vi vende Øiethen paa
den gyldne Soel, der alt frembryder i Østen, og hvis Straaler
ogsaa engang skulde opvarme det kolde Norden.
Jesus fødes, og med ham nedsteeg atter Religionen til Jor
den; thi han var det levende Udtryk for den Eviges og Ende
liges inderligste Forening: eon to trjg evosfieiag
øsog EcpavEQco&r] ev ouqxi. 1
Herpaa hentyder Forestillingen om de tvende Naturer i Chri
sti Person, og herved kunne vi ledes til at opdage den dy
bere liggende Grund, hvi Fædrene inddeelte Xoyog i evdia&sTog
og nQocpoQLxog 2.
Men, Religionen i høiere Betydning kunde ei mere boe paa
Jorden. Med Jesus opfoer den atter til Himlen efter først at
have slynget sit hellige Baand om det Endelige, hvorved det
kunde hæve sig til det Evige. Det er hvad Skrivten siger: Jesus
forsonede Menneskene med Gud.
Først nu have vi Ret til at besvare Spørgsmaalet : Hvad er
Jesu Religion?
Den er det Endeliges Forsoning med det Evige.
Men for at fortiene dette Navn maa den løse Tilværelsens
Gaade, og den giør det, ved at vise, hvad hidtil Ingen kunde,
at Poesiens og Philosophiens Identitet kan, knyttet til det Evige,
være Religionens Repræsentant i det Endelige 3.
1 1 Tim. 3.16: »Stor er den Gudsfrygtens Hemmelighed: Gud aabenbaredes i
Køcl.« 2o: Den i sig selv hvilende og den sig aabenbarende Logos. 8 Fallesen, der
helt igennem vedføjer Anmærkninger , bemærker her: »Jeg maa tilstaae, at jeg
ikke ganske forstaaer dette. «
Grundtvigs udv. Skrifter. 1 . r 10
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
