Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Om Religion og Liturgie
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Om Religion og Liturgie
156
enhver Forvexling, der belager Jesu Religion sit Udmærkede,
og dette kan neppe bedre skee, end ved at lade den udtale sig
heel i vore Templer.
Vi vide det, man troer : Skolerne ere Stedet, hvor Religions
kundskaben bør hentes, og at Kirkerne ved disses Forbedring
ville blive overflødige. Men, hvilket Raserie! I Skolerne bør
Barnet samle de Kundskaber, han efter sin tilkommende Stil
ling i Borgersamfundet behøver, men skiønt han kan lære, hvad
Jesus har sagt, vil han aldrig der kunne lære at kiende Jesu
Religion. Vi maa dog ikke glemme, at hos Barnet slumrer end
nu hin Ahnelse af det Evige, og det føler ingen Trang til Reli
gion, kan altsaa umuelig føle Interesse for de høieste Sandhe
der, især da disse ligge saa ganske uden for Erfaringens Kreds,
i hvilken Barnet bevæger sig, at de endog ere en Daarlighed for
den almindelige Forstand, der vil anvende de fra det Sandselige
abstraherede Love paa det Oversandselige. Maaskee var den ei
heller en af de übetydeligste Aarsager til den Ringeagt for Reli
gion, der i de sidste 10 Aar som en Pest befængte Menneskene,
at man havde giort det Helligste til Barnesyssel, og brugt til
Staveøvelser de dybeste Toner. Her have vi end en Grund, hvi
Menneskene bortkastede Religionen tilligemed deres andre Duk
ker, som Noget, der var uanstændigt for Mænd. Takket være
den forstandige Tidsalder, fordi den, skiønt ikke stedse af Ær
bødighed for Religionen, udrev Catechismerne af Barnets
Haand ! Nei, Christi Religion er Guds hemmelige Viisdom, og
aldrig kan den blive almindelig erkiendt uden ved en Symbo
lik, der fører den nærmere frem for Beskuelsen. Men ligesom
Jesu Religion er langt høiere end nogen af Oldtidens Mysterier,
saaledes maa ogsaa dens Symbolik være langt fuldkomnere, ei
som Hieroglyfer dunkelt hentyde paa den, men være dens
rene Aftryk, og heri ligger Begrebet om christelig Liturgie, eller
udvortes Gudstieneste. Er da Jesu Religion Poesiens og Philo
sophiens Identitet med Tendents til Religion, da maa den ogsaa
vise sig saaledes i Liturgien. Men, fremstiltes den kun i sin
høieste Potens, da vandt den intet ved Fremstillingen. Poesien
og Philosophien maa derfor træde frem i deres eiendommelige
Dragt, men de maa have et høieste Punkt, hvori de forenes,
hvor de samlede fremstille Jesu Religion som det Endeliges
Forsoning med det Evige, og knytte sig til Religion som det
inderligste Samfund mellem begge.
Betragte vi nu den første christelige Liturgie saaledes som vi
finde den angivet i Apostlernes Skrivter fra dette Synspunkt,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
