Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Om Videnskabelighed og dens Fremme
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Videnskabelighed og dens Fremme
Beskuer af Nutidens Digten og Tragten. At giøre Videnskaberne
til blotte Vehikler for Livsnydelsen, er at betage dem deres
Eiendommelige, da de derved faae en blot endelig Tendents,
og ligesom indskrænkes til Menneskets afmaalte Jordliv. At
sætte dem i Politikens eller hvilkensomhelst anden Tieneste, er
at bortjage dem fra Jorden; thi fri, som den himmelske Gnist,
hvorfra de alle udspringe, taale de ingen Slavelænker, men
svinge sig op i den rene Æther, fulgte af Mængdens Haan, og
deres Venners dybe Sukke.
Det er ikke blot en Fichte og Arndt, men alle Europas Her
lige, der sukke over Tidsalderens Vanart, dens Blindhed for
sand Videnskabelighed og Menneskeadel; og tør man vel nægte,
at det var Frankerigs Revolution, der standsede Videnskabe
lighed, ved at drage det oplyste Europas Øie fra Himlen til
Jorden, for at skue en ny Himmel paa Jorden?
Dog, jeg vil ikke dvæle ved de sørgelige Syner, Europa frem
byder, men vende mig til Fædrelandet. Ikke, som om jeg troe
de, at det kan være Skiolds Afkom ligegyldigt, hvorledes Tin
genes Løb omskiftes i det øvrige Europa, eller holder det for
vanærende, at være Kosmopolit i Ordets ædle Betydning; thi
aldrig kan ægte Fædrelandskiærlighed byde Mennesket, at for
større sin Indskrænkning, ved at binde sig til et Lands Grændse
pæle, og jeg troer, med Schiller, det var et stort Skridt fremad,
at Borgeren allene blev Menneske.
Jeg kaarede denne Plet, fordi den lettere lod sig overskue af
mit mere kortsynede Øie ; fordi Nordens kraftfulde Old bandt
mig stærkere til den, end Fødselen kunde; og fordi jeg ei troede
det ganske unyttigt at sige mine Landsmænd, hvad der efter
min Mening bidrager eller kan bidrage til at give dem en høiere
eller lavere Rang som Mennesker.
Danmark og Norge eller Fædrelandet burde være et trygt
Fristed for Videnskab og Konst, naar Vaabengny og Mørkets
Aander forjage dem. Der er Fred inden vore Landemærker, og
Han, Landets fredrige Fader, der, som Digteren saa skiønt siger :
Med Retsind og Aarvaagenhed utrættet staaer
For Danmarks Eden, ei med Hævnens Sværd, men liig
En Engel, med Uskyldighedens Palmegreen,
Og vifter Kampens sorte Pest fra sine Børn,
Han ønsker ikke, at dræbe Aanden, for at lede Maskiner.
Men kunne vi rose os af at være, hvad vi i denne Henseende
Grundtvigs udv. Skrifter. .._„ 12
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
