Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Om Asalæren
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Om Asalæren
206
ønskede, at I vilde ansee mig som staaende paa Gravbredden,
mærket med Spydsodden, og ikke vredes over mit Farvel; thi
Nutiden fratog mit Liv sin Betydning, og det er uvist, om Old
tid giengiver det Tabte. Jeg saae engang et Billede af det Evige.
Kunde og turde jeg male det, som det stod for mig, da vilde I
tilbede knælende. Kunde og turde jeg udtale Smerten, jeg følte,
da det ei mere var for mig, da skulde Eders Ledemod dirre, og
Eders Aasyn blegne. Dette Billede svæver evindelig for mit Øie,
som den olympiske Jupiters for de gamle Græker. Jeg kan ikke
nægte, at have seet det; men dets harmoniske Høihed maa jeg
gienfmde i gamle Nord, eller jeg har levet 1.
Følger mig da, Landsmænd ! ei paa min eensommeVandring;
men op paa den Punkt, hvor jeg nu staaer! Jeg vil stræbe at
vise Eder et Glimt af den herlige Old, hvorhen jeg stunder, og
lære Eder, hvorefter jeg leder. Kommer jeg nogensinde levende
tilbage, da vil jeg bede Eder skue, hvad jeg fandt; men kom
mer jeg ikke, ville I da og være billige nok til at unde mig
Trøsten: in magnis, voluisse, sat est? 2
Endog den løseligste Beskuelse af gamle Nord maa vække
Undren hos hver den, hvis Øie ei er ganske uvant med at maale
det Store. Naar andre Nationer fremstille en enkelt Skabelse,
da opviser Norden en dobbelt, ja næsten en tredobbelt, uden
endda at blive fyldestgiort. Naar Andre lade alt Liv forgaae i
Graven, da begynde vore Fædre deres bag den, stande kraft
fulde i Valhal, og stræbe endda mod et høiere Liv. Aserne frem
skride med en Majestæt og Fylde af Kraft, Eenhed og Harmoni,
som vi andensteds forgiæves søge, og dog, medens andre Folk
holde fast paa deres deelte Guder, vover den stærke Nordbo at
lade sine blegne og forgaae. Det er saa langt fra, at han frygter
for, Alt skal i dem gaae under, at han meget mere kalder deres
Fald Seier.
Skulde dette, og saameget Andet, blot være en regelløs Phan
lasies barnagtige Spil, som de Uindviede forvovne paastaae,
eller ligger ikke heri en høiere Betydning, som Nordens Bedre
1 Gr. har selv, i Brev til C. Molbech fra Maj 1808, tilkendegivet, at han ved delte
«Billede af det Evige* tænker paa Fru Constance Leth. 2 o: I vigtige Sager er det
nok at have vist en god Vilje.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
