Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Nordens Mytologi (1808) - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Nordens Mytologi
281
Søsteren, den grimme Jettekvinde, kom nu at sælge Bruden
sin Yndest for røde Ringe, medens Kongen bød at lægge Mjøl
ner paa Brudens Knæ, og vie hende til Jettedronning.
Lo hos Hlorrida
Hjertet i Bryst,
Da Han sin Hammer
Haardsindet kendte.
Thursedrotten med al sin Æt viedes til Hel, og Jettekvinden,
som turde kræve Brudestadsen, fik Hammerslag for røde Ringe
Saa fik Odins Søn
Atter sin Hammer.*)
Mellem de Fortællinger, den prosaiske Edda har i denne
Epoke, udmærker sig Sagnet om Idunna og Hendes Æbler, der
er grundet paa et Digt af Thjodolf hin Hvinverske, da det ei
ganske mangler Betydning.
Idunna, som med sin hele Familie er ganske ukendt for de
ældre Digtere, træder i Lokasenna frem som Brages Kone;
men er her af langt mere Vigtighed, da Hun gemmer Æblerne,
hvori Guder bide, for ei at blive gamle. Man ser lettelig at Dig
teren herved har villet motivere Gudernes evige Ungdom, og
maaske, ved at gøre Idun til Brages Kone, fremstille Poesien
som den stedse genfødende Moder, der forynger Guderne.
Var Myten om Idunnas Æbler først blevet til, da maatte Jet
terne nødvendig stunde efter at eie dem. Der fortælles hel even
tyrlig, hvorledes Jetten Thjasse fangede Loke, og pinte ham
saalænge, til Han maatte love at skaffe Idunna. Han lokkede
Hende ud fra Åsgard med Æblerne, som for at sammenligne
disse med nogle, Han havde fundet. Thjasse tog Hende i Ørne
ham, men for at beholde Livet, maatte Loke igen stjæle hende
bort, da Thjasse engang var borte.
*) Udentvivl vil det være Flere ligesaa übehageligt som mig at overflyttes
fra den betydningsfulde Kamp, de gamle Skjalde skildrede, til den næsten
ganske betydningsløse Strid der fremtræder i de nyere Sange og den prosaiske
Edda især dens anden Del; men da adskillige Træk ere og kunne blive laante
af ny Digtere, maa jeg kortelig berøre, hvad jeg saa gerne vendte mig aldeles
fra. Maatte det have til Følge at Usselheden ved Modsætningen bedre skønne-
des, og at især Digterne engang for alle vilde se bort fra de elendige Eventyr,
Blindhed og Sløvhed avlede; da vilde det trøste mig over den Væmmelse der
trænger mig under en saa forhadt Syssel.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
