Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Indbydelse til Gamle Nordens Venner
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Indbydelse
377
genfødes. Held os, at vi fødtes i Nord, det alvorlige Livs og den
klippefaste Krafts jordiske Fædreland ! Dobbelt Held os, at Nor
dens kraftige Old afprægede sig saa dybt og uudsletteligt, da den
svandt! Tredobbelt Held os, at Islands det brede
bølgende Hav freded om Oldtidens Aand 1 ;
at den fromme men vankundige Iver ei mægtede at bortrive
hire herlige Mindesmærker fra Islands Arnesteder, trindt hvilke
de som Husguder leirede sig; at Tidernes dorske Vanart ei be
grov dem i evig Glemsel, og at endelig selv Luen skilte sig ær
bødig og vovede ei at fortære de hellige Levninger!!! 2
Dog, der ligge de, hyllede af Støv, sete af Faa, forstaaede af
Færre! Tidlig vendte mit for Nutiden gruende Øie sig længsels
fuldt, ahnende mod dem, og fra den første Time det begyndte
at oplades for Aanden i de dunkle Kvad og vanhældede Sagn,
var det mit eneste Ønske at kunne dele Synet med mine
Landsmænd; thi det var jo og deres Fædre og deres Fædre
guder, blandt hvilke jeg vandrede, som jeg beskuede med den
hellige Lyst; ogsaa De maatte (saa mente jeg) føle sig trængte
af den samme Gru til stundum at søge et Fristed, og hvor var
et skønnere end i Fædres Kæmpekreds !
Naar jeg derimod troede at se Nutiden hærde sig mod et
hvert Indtryk, det næste Øiebliks Vindpust ei kunde henveire,
og hurtig vende sig bort fra hvert Syn, der ei var dens eget
Billede, var jeg nær ved at fortvivle; men hint Ønske blev
Trang; vilde jeg friste mer end Plantens Liv, da maatte jeg
træde i Kamp mod alle Hindringer, lukke Øiet for alle Hen
syn. Jeg gjorde det, og nys aabnede jeg min Bane ved at frem
stille det vældige Asal iv s Omrids 3. Ei var mit Maal at hidlokke
Mængdens Øine, eller kildre dens Ører ved kælne Toner; men
at vække den indre Sands, hvor den fandtes, og for den hen
pege paa gamle Nordens Storhed. Om jeg naaede Maalet, ved
jeg ikke, men kun under den Betingelse er det, jeg her kan
indbyde mine Landsmænd til at gøre det muligt for mig, i en
fortløbende Række at fremstille de betydningsfuldeste Optrin af
Nordens Helteliv, fra den Time, da Asamanden Odin
inddrog i Nord, indtil den Stund, daPalnatoke stræbte for
lAf Oehlenschlagers Digt : Island. a Den arnamag næanske S amling af
islandske Haandskrifter Iruedes af Branden under det engelske Bombardement i
1807, men led lykkeligvis ingen Skade. 3 I Nordens Mytologi (1808).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
