Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Optrin af Kæmpelivets Undergang i Nord - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Kæmpelivets Undergang
451
At fremme din og alle Asers Vælde.
Som du befol, med Sværdeod
Jeg mærker mig i baade Hænder
Til Tegn, at det min Attraa var
At falde midt i Sværdelegen.
En værdig Altersten er høien Klint,
Som skygger over Havets Bølger,
Her vil jeg offre mig til dig,
O maatte Offret dig behage !
Jeg beder til dig i min sidste Stund
At du vil give Jomsborgs Kæmper Størke,
Og deres Høvding mandig Kløgt!
End har jeg til dig, høie As! en Bøn:
At vred du ei fra Danmark vender Øiet
Skønt Danmark blind bortvender sit fra dig !
Ei var Palnatoke mere tilsyne. Harald og hans Hirdmænd ginge skyndelig
bort, saa gjorde og Mange af Flokken, men Nogle stode endda og samtalede
om det som sket var.
En af Flokken.
Hvad var det Sidste, Palnatoke mælte?
Til Asaodin offred han sig jo !
En Anden.
Saa faar dog Odin noget Offer.
Nu staar det sig kun slet med ham.
En Tredie.
Med os, var det du vilde sige.
Jeg gyste ret, da Palnatoke bad :
At Odin dog ei vilde os forlade
Skønt blinde vi forlode ham !
Det gaar vist aldrig godt i Danmark.
En Fj erde.
Vi saae hvordan det gik Kong Erik
I Jotland, der han bygged Hus
Til hviden Krist, og hængte der en Klokke,
Den klang saa underlig engang ved Nat,
Om Morgenen laa Erik død i Sengen,
Og Man vil sige, Odin kvalte ham.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
