Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Optrin af Kæmpelivets Undergang i Nord - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Kæmpelivets Undergang
471
Hist er en anden Sten, og den
Er ei saa høi, saa übekvem til Sæde.
Harald.
Jeg tro’r du ræddes for den Sten,
Kan du nu ikke klavre længer?
End kan jeg mindes, da du sprang
Med mig fra Skib til Skib i Fjorden,
Og saa fra Skib paa Land. Kom nu !
Saa vil vi se, hvem af os begge
Der først kan’ klavre op.
Fjølnir.
Nei, nei,
Jeg kan ei klavre, du og neppe.
Kom med til denne lille Sten !
Der kan vi sidde ret i Mag.
Harald.
Du glemmer nok, at jeg er Konge,
Og hvad jeg vil, det vil jeg ; kom !
Og du skal se, at jeg kan klavre ;
Kan du ei vinde op, saa tøv
Kun nedenfor! du est jo ogsaa
Af Trælleæt.
Længe vårede det, og stor var Møien før Harald mægtede at komme [op]
paa Stenen. Der sad han tiende enstund og skuede trindt sig.
Harald.
Besynderligt!
Var det ei hist ved hine Træer
At Knud sprang op? og denne Sten!
Hvad? Hu! hvor blev du Fjølnir! kom dog,
Og se ! Er Mosset ikke rødt
Paa denne Side?
Fjølnir.
Nei, mig tykkes,
At det er gult, en smule brunt.
Harald.
En smule! ja han havde ogsaa
Alt dengang mistet meget Blod,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
