Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Optrin af Kæmpelivets Undergang i Nord - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Kæmpelivets Undergang
475
En mægtig Flok slæbede 1 paa [den] tunge Sten, og til den
den nu henvæltet. Harald og Fjølnir stode bag ved Flokken.
nære Lund var
Harald.
Det gaar jo herligt, hopsa, hopsasa!
Der kan du se, at det gaar an ;
Men den er tung, det kan jeg mærke.
Min Moder kommer til at vænne
Sig til et stakket Aandedræt,
Men hun gad ogsaa gerne sukke
Imens hun leved, og hun alt
Vel nu er vant til lidt at knuges.
Frem gik Odinkar. Med Undren saae han Folkets Færd,
hørte han Kongens Tale.
og med Skræk
Odinkar.
Dig hjelpe Krist af Nød, min Konge !
Harald.
O! jeg har ingen Nød, se der!
Jeg har den Hjelp, som jeg behøver.
Hvem er du ellers? jeg er Harald,
De Danskes Konge som du ser.
Odinkar.
Jeg er kun Kristi ringe Tjener,
Men bytted ei med dig, jeg har
Hvad du maa savne, Ro i Sind.
Fjølnir.
Hold Mund, du dumme Klerk!
Harald.
O lad ham snakke! det er Løier
At se, hvordan han skaber sig.
Din Stakkel! er det længe siden
Saa rent du tabte din Forstand?
Du har det 2 allerværste Galskab,
Du tænker, Du kan finde Ro.
Se paa den store Sten derhenne !
Den mente og, den vilde staa i Ro,
1 B. slæbte. 2 B: den.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
