Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Optrin af Norners og Asers Kamp - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Norners og Asers Kamp
652
Som Iglen jeg vil suge kolde Blod
Af Hjertet ud til selv mig Dødens Kulde
Opfylder heel ; med hidtil ukendt Gru
Skal Mennesker mit Endeligt beskue.
Her vil jeg sidde paa den frosne Jord,
Af Sne indfyget og af Kulde knuget,
Og vente paa det aarle Morgengry ;
Thi aldrig vil i Gunnars Arm jeg hvile.
Sigurd.
Hvor vil jeg hen? hvor drive onde Magter
Mig hen i Vinternattens fæle Mulm ?
Hvad skal jeg i det vide Rum herude,
Det i mig altid dog er lige trangt.
0 kom du Ulv, som høit i Skoven tuder,
Og riv mig hurtig Hjertet ud af Liv!
At Blodet, som nu gloende sig vælter
1 mine Aarer, svales kan og størkne.
Du flygter, Ulv ! min Stemme dig forfærder,
Du mener jeg er Fenris Ulv, af Baand
Udsluppet 1 ; ja som Fenris Ulv af Guder
Og Mennesker jeg er forhadt.
Det bedre er, min Æt med mig forgaar,
Og hæderfuld igennem mange Aldre
Med den jeg lever udi Skjaldens Kvad,
End at i mig, mens end jeg Livet frister,
Den skulde undergaa. — Ja, saa jeg mæled,
Jeg tænkte kun, at som det friske Stråa
Mig Staalet skulde løs fra Jorden skære;
Ei tænkte jeg, at som det hule Træ
Med visne Grene og dog fast i Jorden
Jeg skulde staa engang, som nu jeg staar.
Min Slægt forgik 2 i mig, mens end jeg leved 3.
Som Volsung Kæmpe blev i Moders Liv.
Hvad har jeg virket, som er værdt at mindes,
Som kan forherlige min svundne Slægt?
Min Fader har jeg paa sin Bane hævnet,
Men hvilken Bondeson gør ikke det?
Jeg Fafner dræbte, men hans Edderstrømme
Ei kunde skade mig; det ei er Daad,
>
1 B: Undsluppet. 2 B: f orgaaer. 3 B: lever.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
