Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XXXII
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Kirke-SpeJl
311
Forelæsninger over de symbolske Bøger og deres egne Spids
findigheder, som alle Præsterne hver Søndag efter Evne skulde
oversætte og efterligne paa jammerligt Højtysk, det skulde i
det mindste hverken Aanden, Troen eller Menigheden glæde
sig ved.
Derom var da ogsaa alle virkelige Mennesker, undtagen de
teologiske Professorer og deres præstelige Lærlinger, enige : at
kom der ikke en ny Reformation, da maatte netop i den luther
ske Kirke alle Spor af levende Kristendom forsvinde; og dog
syntes en Reformation rent umulig, da endogsaa begge de lu
therske Kurfyrster, som man nu altid maatte tænke sig i Spid
sen, faldt fra i Løbet af det syttende Aarhundrede, saa den bran
denborgske blev Kalvinist og den saxiske blev Papist.
Uagtet nemlig Morten Luther uden Sammenligning var den
af Reformatorerne, for hvem Kirkesagen ret egentlig var en
Hjærtesag og en Livssag, saa havde han dog mindst af dem
alle sørget for, at Troslivet, hvor det fandtes, kunde værge sig
imod Døden og gjøre sig gjældende i Verden. Dette kom vel til
Dels netop deraf, at Luthers Kristendom var baade for aandelig
og for hjærtelig til, at han, som Kalvin og alle de andre, kunde
tænke, at enten Troen eller Kjærligheden skulde midt i en ugu
delig Verden have noget Gavn af, hvad man i Verden kaldte frit
Kirkeraad og stræng Kirketugt ; men at han og hans Følgeskab
var saa ligegyldige ved, hvem der toges til Præster, og hvem
der kom til at raade for alle Kirkesager, og hvor meget Kirken
undergravedes ved verdslig Tvang og Havesyge, Hykleri og
aabenbar Ugudelighed, det kom dog mest deraf, at de slog sig
til Ro med deres tomme, spidsfindige Skilsmisse mellem, hvad
de kaldte den »synlige« og den «usynlige « Kirke. Det er nem
lig klart nok, at da end ikke Englene kan luge Klinten af Hve
den her nede, før Høsten kommer, og da selv Kristus taalte
Judas, som han dog vidste var en Djævel, blandt sine Apostler,
saa nødes vi, som ikke kan se Folk længere end til Tænderne,
til at taale de værste Hyklere i vort Samfund og maa ikke be
fatte os med den Renselse af Menigheden fra al Kjøds og Aands
Besmittelse, som overgaar selv Engle-Forstand; men lige saa
lidt som Kristus kaldte Farisæer og Saducæer sine Disipler
eller tvang dem til at lade, som de var det, eller gav Apostlerne
Engle-Legioner med, for med Magt at gjøre alle Folk til hans
Disipler, lige saa lidt maa vi enten true eller tvinge nogen til
en falsk Bekjendelse eller tale om ubodfærdige og ugudelige
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
