Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XXXIV
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Kirke-Spejl
327
kunde nemme og nyde, og at det kun var Snak, at Folk maatte
ikke læse Bibelen paa deres eget Maal, da de hellige Apostler
jo brugte de Folks Maal, som de skrev til, saa at, havde Apost
lerne saa sandt skrevet til danske Folk, da vilde de ogsaa have
brugt det danske Maal. Samme Kristen Pedersen udgav ogsaa
Holger Danskes Krønnike, lod Saxe Runemesters Danmarks
Krønnike prente i Paris og vilde sikkert stillet sig i Spidsen for
en dansk Reformation, dersom ikke Kristjan den anden, i hvem
han og Kjærnen af det danske Folk havde ventet sig en refor
matorisk Konge efter deres Hjærte, som en Vildtysker havde
skuffet dem og draget dem som sine trofaste Tilhængere i
Ulykken med sig. Det skulde vel nu saa være, fordi hverken
havde Kristen Pedersen Hoved og Kraft til at maale sig med
Morten Luther, ikke heller var det danske Folk og Maal den
Gang saa udviklede, at de kunde findes tjenlige til saa stort et
Værk, som Fornyelsen af det kristelige Menigheds-Liv i Pagt
med det danske Folkeliv maatte være ; men der skete dog nok
for at vise, at Hjærtelaget var til Stede; og at gjemt var ikke
glemt hos Gud, det har han siden viist, og vil sikkert herefter
yderligere forklare.
Det er saaledes dybt rørende, nåar Sælands første lutherske
Biskop, Jyden Peder Plade, melder om de kjøbenhavnske
Fiskere, som stangede Aal, men drev til Søs paa Isflager, og
istemte da med den visse Død for Øje Luthers dejlige Livs- og
Døds-Salmer: »Nu bede vi den Helligaand* og »Med Glæde og
Fred far jeg nu hen«; thi det vidner for Hjærtet om et ægte
Tros-Liv baade hos Fiskerne og hos Bispen; og uagtet vor ene
ste lærde Teolog i Reformations-Tiden, Laalikken Niels Hem
mingsen, idelig minder om sin flade Fødeø, og skal have truk
ket selv vor Lille-Luther, HansTavsen, med sig halvvejs fra
vor Herres Alter til Kalvins Spisebord, saa finder man dog selv
hos Store-Luther næppe saa klar en Bekjendelse om Guds-Kraf
ten i Ordet af vor Herres egen Mund, baade ved Daaben og
Nadveren, som hos vor jævne Hans Tavsen, nåar han siger:
»Det var ikke noget tomt Vejr, da Jesus blæste paa Apostlerne,
men havde sandelig den Helligaand med sig, da det lød : annam
mer den Helligaand! ligesom Våndet i Daaben er ikke noget
blot Vand, men et Bad, Gud har forfattet (indbefattet) i sit
Ord, til at afto sine udvalgte af Synden ; ja, ligesom Kristi Ord
er ikke noget tomt Ord, der ikke fører andet med sig end
en lydende Røst, men har en Kraft med sig til at ud
rette alt hvad det lyder om (lyder paa) i alle som tro og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
