Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XXXVI
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Kirke-Spejl
343
end ikke, at mine gamle Forældre, som dog begge havde Stem
me, fik Mod til igjen at synge deres gamle Liv-Salmer, saa det
var næppe Tilfældet med nogen.
I denne Stilling var det, jeg skrev min første Verdenskrøn
nike (1812), der ser saa løjerlig ud, ikke fordi jeg, som man
sagde, mer end alle andre Historieskrivere fattedes Kunst og
Smag, men fordi Bogen var alt begyndt paa Valkendorfs Kolle
gium til et lille Overblik af Verdens-Historien, som jeg fandt,
man i Skolen højt trængte til, men da jeg nu kom til Reforma
tionen, syntes mig, jeg som kristelig skriftklog nødvendig maatte
gribe Lejligheden til at afmale især det ugudelige attende Aar
hundrede, baade ude og hjemme, med de sorteste Farver. Da
jeg nu tillige fra mit strængt luthersk-bibelske Stade med Navns
Nævnelse uden Skaansel gav vore dalevende Digtere, Teologer
og andre navnkundige Mænd deres Skudsmaal paa graat Papir,
saa var det intet Under, at Krønniken, i vor ellers nu stillestaa
ende, søvnige Læseverden, af alle saakaldte «fornuftige Folk«
agtedes hverken for mer eller mindre end et hadefuldt Nidskrift,
hvis flydende og ikke uvittige Stil kun gjorde det mere giftigt
og gruelig! Krønniken kom ud just til Jul (1812), Oplaget slug
tes paa faa Dage, og mine kjøbenhavnske Venner meldte mig
snart, at jeg sikkert havde faaet et Dusin Injurie-Processer paa
Halsen, dersom ikke Staten strax efter Nyaar havde spillet klar
Bankerot og derved givet Kjøbenhavnerne andet at tænke og at
blæse paa. Nu kom der da kun en mat og langtrukken Penne
fejde ud af det hele; men hvad mere aandeligt der under nogen
Omstændigheder skulde kunne kommet ud af det, kunde jeg jo
heller aldrig selv have sagt; thi om det ogsaa havde været især
med Pennen, Kirken var nedrevet, saa var det dog klart, den
ikke med Pennen kunde opbygges, og jeg delte ikke engang
den Overtro paa Bogstav-Skriften, som endnu i det nittende
Aarhundrede begyndte ogsaa hos os at spores gjennem Bibel-
Selskaberne, som jeg- aldrig engang er bleven Medlem af.
Det var desuden især hos os slet ikke at vente, at der kunde
rejses en alvorlig Pennefejde om Troen og Bibelens Ind
hold, da Døgnet var saa fremmed for begge Dele og saa lige
gyldigt ved alle aandelige Livs-Spørgsmaal, at Fejden maatte
komme til at dreje sig enten om Personers gode Navn og Rygte
eller om den saakaldte »Videnskabeligheds« høje Værd, som
især vor berømte Fysiker, H.C. Ørsted, ved denne Lejlighed ind
skærpede, jeg ved dette Uhyre af en Verdens-Historie havde
gruelig forhaanet, og vilde ophidse den overtroiske Pøbel til at
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
