Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XXXVII
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Kirke-Spejl
352
og bad mig om at være Med-Udgiver af et teologisk Maa
nedsskrift, som de gik frugtsommelig med. Hvilken Trøst
og Glæde det er, nåar man i en Række af Aar har staaet ganske
alene mod hele Verden, da at faa to djærve Stalbrødre for een,
det veed vel kun den ret, som har prøvet det; men at det maa
være fornøjeligt og styrkende, kan dog hvert Menneske forståa ;
og nåar jeg derfor raadte de unge Kæmper til heller at tåge Dr.
Myn ster til Formand, da var det naturligvis kun, fordi jeg
vidste, at hans Navn og ikke mit vilde forbinde alle den gamle
Kristendoms Venner i Landet til Sammenvirkning. Da derfor
Mynster ikke vilde have med Sagen at skaffe, gav jeg følgelig
strax mit Navn til Pris; men selv med det var det kun med
Nød og næppe, man fandt en Forlægger; thi den danske Bog
handel var, mens jeg arbejdede paa Oldskrifterne, gaaet næsten
aldeles i Staa, og Reitzel, som nu var den eneste, man kunde
tænke paa, turde for de højlærde ikke røre ved noget, der var
stilet mod dem. Bogbinder Milo lod sig imidlertid overtale til
at vove sit Skind, Maanedsskriftet kom ud, og de glatte Lag af
mine lærde Medarbejdere forskrækkede aabenbar de ældre Ra
tionalister, saa de, uden at turde vove en offentlig Kamp, kun i
stum Fortvivlelse stræbte at ophidse den verdslige Øvrighed
mod Kirkelovens Haandhævere til Gunst for Overtræderne.
Under disse Omstændigheder vil man vist altid finde det
rimeligt og forsvarligt nok, at jeg angreb den første Rationalist,
der vovede sig i Marken, uden al Skaansel, for enten at frem
tvinge en afgjørende Penne-Fejde, eller nøde Regeringen til at
undersøge, om vi eller vore Modstandere havde Kirkelovene
for sig. Det maatte nu træffe sig saa, at den yngste Professor i
Teologien (Clausen) blev den første, der traadte frem med et
kjækt rationalistisk Skrift; efter at den ældste Professor i Teolo
gien (Hornemann) havde anklaget den lutherske Præst Egge i
Kancelliet for Fanatisme o. s. v. ; og jeg tøvede da ikke heller
med det skarpeste Angreb, jeg mægtede at gjøre.
Saa vidt var alt i sin Orden, nåar jeg turde vove paa, at enten
den unge Skribent vilde agte det under sin Værdighed at give
det aandelige Angreb en juridisk Vending, eller at Domstolene
vilde lade de i deres Øjne forældede Love gjælde mere end den
offentlige Mening og deres egen Tilbøjelighed; men Vovestyk
ket var dog urimeligt, fordi jeg nylig var kommen til den Over
bevisning, at der vilde noget ganske andet til at oplive den
kristne Menighed end Penne-Fejder eller Højesterets-Domme.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
