Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XXXVIII
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Kirke-Spejl
358
til at bevise: jeg talte, kun fordi jeg trode; min fri Prædiken
og Lindbergs Nordiske Kirketidende, som jeg med Lyst under
støttede, banede aabenbar Vej for den ny Betragtning af den
levende Kirkegrund og den kirkelige Frihed; og selv de kjed
sommelige Trætterier med Stiftsprovst Clausen om hans selv
gjorte Daab beviste, at Sogn e-Baan dets Løsning baade
var en Nødvendighed og vilde bidrage uberegnelig til den Fred
i Statskirken, som var Maalet for alle den verdslige Øvrigheds
kirkelige Ønsker.
Kun een Ting gjorde mig denne Stilling i Længden utaalelig,
og det var den tvungne Konfirmation ; og da mine egne Sønner
naade Konfirmations-Alderen, faldt det mig saa tungt paa
Hjærte, at jeg fandt, dette Baand maatte løses eller sprænges ;
thi vel kunde jeg personlig undgaa Kampen ved at lade mine
Sønner konfirmere af en venlig Præst paa Landet ; men baade
fandt jeg det dog næsten utaaleligt at være Præst og ej turde
konfirmere sine egne Børn, og ukjærligt, nu da Mynster var
bleven Biskop, at lade mine kristelige Venner i Hovedstaden
være i den Våande, de ikke nær saa let som jeg kunde undvige.
Jeg ansøgte derfor Kongen om Tilladelse til at konfirmere mine
egne og gode Venners Børn, og fandt Kongen ikke ugunstig
stemt derfor; men da jeg nok vidste, det vilde fornemmelig
komme an paa Biskop Mynsters Erklæring, og havde ingen
Gunst af ham at vente, saa bad jeg vor nuværende Enkedron
ning at tale et godt Ord for mig til Bispen og forberede Sagen.
Det hjalp imidlertid ikke; thi da jeg den sidste Dag i 1838 ind
fandt mig hos Biskoppen, for baade saa klart og saa indtræn
gende som muligt at forestille ham denne Hjærtesag, fandt jeg
ham ikke blot saa ubøjelig, men saa bitter og fjendtlig, at jeg
efter en timelang Samtale i Sofaen maatte gaa bort med en
haanligAfvisning og, jeg nægter det ikke, i en oprørt Stemning,
som jeg frit gav Luft.
Da jeg imidlertid paa den smukke Vinterdag, for at tilbage
vinde Ligevægten, gik om ad Volden og igjennem Kongens
Have, hvor Smaafuglene kvidrede saa venlig, da faldt det
mig ind, hvad Salmisten synger om den Gud, som under baade
Spurv og Svale en Rede ved sit Alter, til at udruge sine spæde ;
og da gik jeg rolig hjem og satte mine Tanker paa Rim, som
det ventelig endnu kan ses i en af de første Kirketidender for
1839. I det samme Aar blev jeg da, som man veed, virkelig
Præst ved Vartov, og det saa betimelig, at jeg ordentlig kunde
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
