Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Fra Vennemøderne (1863—11) - Fra Vennemødet 1863
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Fra Vennemøderne
541
ligesaavel Jøder og Græker og vore egne Høinordiske
Fædre mistede deres aandelige Liv, saasnart det lydelige
Ord som deres Aands-Udtryk forstummede, uden at de ypper
ligste Skrifter paa deres eget eller andres Sprog enten kunde
afværge eller godtgjøre det i mindste Maade, da tør vi nok
haabe at overbevise Verden om, at det ikke blot var Synd, men
Daarskab og aandeligt Selvmord, at den ved at ville øse Livs-
Kraft af Blækhornet istedenfor af sin egen Mund, ja ved at
stoppe sin Mund med en Pen reent menneskelig og folkelig
tilstoppede Livs-Kilden og gravede sig tørre Brønde.
Derfor er det, vi, som Guds Riges Vise og Skriftkloge, enfol
dige som Duer og snilde som Slanger, maa arbeide ivrig paa
folkelig Oplysning med det mundlige, levende Ord paa
Modersmaalet, uden Spørgsmaal om Ungdommens Tro, thi
som Christendommens Talsmænd paa hvert Folks Modersmaal
kan vi umuelig med Fordeel bruge aandeligere eller klarere
Ord og Talemaader end Folket forstaaer, og skal Menigheden
forblive i Stats-Kirken uden at kvæles, da maa Stats-Kirkens
Præste-Skole ogsaa blive, hvad den nu er langt fra at være,
baade saa menneskelig og saa folkelig, at vore Sønner, som har
Lyst og Anlæg til at blive Guds-Ordets Tjenere, kan gjennem
gaae den uden til Jævnshold at blive Dødbidere, og med Leilig
hed til at faae Modersmaalet saaledes i deres Magt, som vi Faa,
der slåp taaleligst gjennem den sorte Skole, endnu kun halv
veis har naaet.
See, disse folkelige Bestræbelser, ligesom de meget frisindede,
jeg talde om igaar, lægges jo mig og mine Medhjelpere meget
til Last, baade af de ufolkelige og fortyskede Stue-Lærde, som
deri troer at see et grueligt Barbari, og tillige af de saakaldte
strænge Lutheraner, der høilig beklage det som en Indblanding
af Politik og Hedenskab i deres aldeles overjordiske og over
naturlige Christendom ; men begge Dele kan vi imellem høinor
diske Folkestammer, og især mellem Danskerne, trøstig smile
ad, thi Æblet falder, som vi veed, aldrig langt fra Stammen, og
Blodet er aldrig saa tyndt, at det jo er tykkere end Vand, og
vort Folk har altid selv i deres Hedenskab havt saa stærk en
Forkjærlighed for det levende Ord paa Modersmaalet, for folke
lig Sang og for alt det Livlige og Hjertelige, at nåar Christi
Evangelium kommer dem folkelig imøde uden alle Halsjern og
uden alle Parykker, da vil de ligesom den gamle Danske Kong
Erik i Ansgars Dage gjerne føie den Herre Christus i hvad der
tindes billigt, og uden Knur lade hvem der vil, søge deres Haab
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
