Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Fra Vennemøderne (1863—11) - Fra Vennemødet 1866
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Fra Vennemøderne
548
See, under disse Omstændigheder, som vor gode gamle Ven
Pastor Birkedals Nærværelse midt iblandt os stiller os lys
levende for Øie, da vilde et fast og sikkert Trøstens-Ord tilvisse
være, ikke blot paa sit rette Sted, men hvad vi kalder paa et
nødtørftigt Sted, da jeg dog lige saa lidt som Birkedal kan raade
til godvillig at træde ud idag for ei maaskee at drives ud imor
gen, og et saadant Ord vil jeg derfor ogsaa haabe, Vorherre vil
give mig at tale. Hvad der saaledes kan trøste den lille danske
Frimenighed, er jo, det følger af sig selv, det samme som har
trøstet mig nu snart gjennem to Menneskealdere, og det under
Omstændigheder, der vel maatte kaldes endnu langt mørkere
end de nærværende ; ja, det er den Følelse, at den lille danske
Frimenighed, den er dog kaldet og udvalgt af Herren til at være
som hans Menigheds og Menighedslivets Fosterfædre og Foster
mødre, kaldet og udvalgt til at forberede Herrens Gjenkomst i
Skyen’ med sin Faders Herlighed. Dette var min Trøst fra de
unge til de gamle Dage, og det har vist Mange ogsaa i denne
Kreds følt, maatte være saa, nåar de sang med mig:
»Foragter ei de ringe Dage!
Det er for os et Trøstens Ord,
Som bygge nu med Kræfter svage
Paa Herrens Huus i Høie-Nord,
En Hytte kun at lignes ved
Guds-Huset i dets Herlighed.
De høie Bjerge, som vor Hytte
End true hardt med Undergang,
Dem Aanden vil ei fra os flytte,
Men jevne lig den grønne Vang;
Som Havets Bjerge tit vi saae
Sig jevne ud til Bølger blaae.«
Men dette Trøstens Ord og Tone, har jeg ikke fundet endnu
havde en saadan dyb og liflig Klang i Menighedens Øren, som
det har i mine, og det kommer jo da deraf, at det ikke endnu
har lynslaaet den lille danske Menighed, at den aandelig har
det samme Kald, som de Faa af Israel, hvis Hjerte Herren rørte
efter den babyloniske Udlændighed til at drage tilbage til det
forjættede Land, og stræbe i trange Tider at opbygge Davids
Stad og Salomons Tempel paany, saa der i Tidens Fylde, nåar
Christus, Messias, kom, dog ei skulde fattes enten en benaadet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
