Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Fra Vennemøderne (1863—11) - Fra Vennemødet 1866
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Fra Vennemøderne
550
forsvandt den Ebraiske Moderkirke aldeles af Jorden. Den
anden mærkværdige Kirkeby, som vi endnu kjende lidt til af
Apostlernes Gjerninger, det er Antiochien, hvorfra P a u lu s
udgik som Hedning-Apostlen, hvor de Troende først kaldte sig
med Navnet » Christne*, og hvor de stræbte at bevare Aan
dens Enhed i Fredens Baand med samme Herre, samme Tro
og samme Daab, samme Gud og Alles Fader, og intet andet
Baand skulde binde eller sammenholde dem ved Siden af de
Baand, som Herren selv har skabt igjennem sin hellige Daab
og hellig Nadver. Den tredie Kirkeby, som end ikke nævnes i
Skriften, og som ogsaa først blev mærkværdig hele 300 Aar efter
Christi Fødsel, kaldes Nicæa. Den fik sit Ry deraf, at den
blev ret egenlig Statskirkernes Fødestavn. Der var det, at Keise
ren med et Overtal af Bisper og Skriftkloge fattede den, som de
meente kloge, men visselig daarlige Beslutning, at man skulde
og kunde efter den hellige Skrift forfatte en bedre Troesbekjen
delse, end de hellige Apostler efter Herrens Mund havde etter
ladt hans Menighed, og at denne selvgjorte Troesbekjendelse
skulde holde Kiætterne i Ave og tjene til ufravigelig Forskrift
for alle dem, der lærte i Menigheden. See, saaledes stiftedes da
den store Statskirke, hvori Menighedslivet enten aldeles uddøde,
eller maatte henslide sine Dage i et Statsfængsel, ja et Celle
fængsel, omgivet af utallige tvungne Bekjendere, der umulig
kunde have noget enten med Aanden eller med Troen og Daa
ben at gjøre, men som maatte gjøre i Almindelighed Daaben
saa uvirksom, at Alverden kaldte den magtesløs. Saaledes ud
døde da ogsaa Menighedslivet i Grækenland, hvor man ind
smuglede den selvgjorte Troesbekjendelse ved Daaben, isteden
for den apostoliske, og det hensled sine Dage der, hvor man
dog bevarede Daabspagten, men forresten lod det være ligegodt
med frivillige og tvungne Bekjendere, og hvor man efter selv
gjorte Forskrifter gjorde det til en Betingelse at følge dem, for
at være Lærere i Menigheden.
At nu disse tre mærkværdige Kirkebyer i Østerleden end
ikke seent i Middelalderen var aldeles glemte, det saae man
paa det store Korstog, der gjordes her fra Vesten ud til den
hellige Grav, thi da hører vi, at det var netop disse tre Stæder,
som Hæren følte sig drevet til, en efter anden, at indtage, først
Nicæa, som de dog lod Græker ne beholde, dernæst Antio
c h i a og endelig Jerusalem, men da man i Pavedømmets Tid
tog kjødelig og verdslig alt hvad der var aandelig meent og
sagt, saa er det kun mærkværdigt som et Forvarsel paa
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
